Husker du Josef?

Jeg glemmer aldrig, når Josef i nærmest en afart af raseri rejste sig op bag sit skrivebord og råbte: “Giv mig Franco tilbage!”

Han næsten tabte sin legendariske følgesvend, cigaren, ud af munden i ophidselsen over de nye, komplicerede offentlige administrationer i Spanien.

Til daglig var Josef kendt, som manden der i Conair-uniform hjalp passagerer ombord på Conair-flyene, men også som hjælpsom med at fikse billetter nu og da.

Når Josef var uden Conair-uniformen, arbejdede han sammen med sin hustru Hanne for at hjælpe danskere og andre nationaliteter med opholdstilladelser, NIE-numre og alt muligt andet. Men Josef var ved at blive vanvittig af den komplicerede administration, som konstitutionen for Andalusiens selvstændighed havde medført.

Eller for den sags skyld konstitutionerne for Spaniens øvrige 17 regioner plus to selvstyrende byer, der alle blev forskellige.

Som alle andre spaniere var Josef vant til, at “ordnung muss sein”, og selvom vi nu er 30 år længere fremme i tilværelsen, er det stadig en efterspurgt vare i det overadministrerede spanske samfund fyldt med fede ben til både politikere og venner.

Derfor får partiet Vox fremgang i morgen

Alle er enige om, at man enten skal hade eller elske partiet. Og heldigvis for det. Det vigtige er at forstå, hvorfor nogle elsker det.

Sammenligner man en danskers og en spaniers autoritetstro er der vid forskel. Jeg ved det selv på nærmeste hold med en spansk medarbejder. Man kan ikke ligefrem sætte sig op mod myndighederne, selvom deres anvisninger er stik imod almindelig fornuft...

Det ligger så dybt i rødderne. Frygten for Francos regime, hvor nogle modsigere direkte forsvandt og måske aldrig dukkede op igen, er så stor, at den ikke lige er forsvundet et par generationer efter. Den ligger stadigvæk i generne på eksempelvis de 50-årige, der oplevede den som børn og blev ledt af deres forældre.

Man kan drage en vis sammenligning med Østtysklands integration i Vesttyskland efter 40 år i Sovjetunionens regi. “Østtyskerne blev aldrig rigtige tyskere”, som det er sagt mange gange. Også i dag 30 år efter murens fald.

Gennem de seneste fire år har det spanske demokrati for alvor lidt sit nederlag med fire valg på fire år og uden partiledere der kunne samle og føre landet videre i samarbejdets ånd.

Det hænger vælgerne langt ud af halsen ligesom konflikten i Catalonien.

Vox byder ind med løsninger, som mange falder for i demokratiets tomrum. Hårdhændet løsning af konflikten i Catalonien og nedlæggelse af de regionale selvstyrer for at erstatte dem med en central, statslig styring.

Nu vil skæbnen ved valget i morgen jo nok være, at Vox (heldigvis) hverken får flertal eller mulighed for at samle et i salens højre side. Ligesom det (heldigvis) heller ikke ser ud til, at salens venstre side kan gøre det.

Så mangler der blot, at nogle partiledere retter øjnene mod den modsatte side af salen og finder en bæredygtig løsning henover midten.

Det er vist kun det, som valget drejer sig om i morgen for at bringe Spanien videre.

Teamet bag spanien i Dag ønsker dig en god weekend og et godt valg.

Torben Wilkenschildt