Hvad er Dana?
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 02/09/2021 - 07:00
Vejr og natur
UVEJR: Du har nu i et par dage måske hørt advarsler om 'la gota fría' eller Dana, men hvem er hun så, andet end én man helst ikke vil møde...
‘Dana’ eller ‘gota fría’ er, hvad man nok ville kalde for gedigent møgvejr. Og så er det endda sagt med vanlig jysk underdrivelse.
Fænomenet er egentlig meget normalt i det spanske efterår og opstår, når der i de højere luftlag samler sig kold luft oven på varm og fugtig luft.
Den kan give nedbørsmængder på 60 millimeter i timen i flere dage og over et stort område.
Og det er altså, hvad store dele af landet blev og bliver udsat for lige nu. Læs mere her
Billedet til denne artikel er taget af regionalpolitiet i Catalonien, Los Mossos, der skriver:
"Vi har hjulpet to mennesker og to katte, der var fanget i dette køretøj på AP-7 under oversvømmelserne i Terres de l'Ebre. Betjentene gik gennem vandet hen til bilen for at få dem ud."
Myndighedernes anbefalinger
Undgå at parkere bilen på udsatte områder. Al færdsel langs floder og bække frarådes, men hvis du krydser en flod i bilen og bliver overrasket af vandet, gælder det om at komme ud af bilen så hurtigt som muligt.
Hvis du kan kravle ud af vinduet, er det bedre end at åbne døren. Og sørg for at kravle ud i den modsatte side i forhold til, hvor vandet kommer fra.
Hvis det er muligt, så kravl op på taget af bilen og vent der på at blive evakueret.
Hvis vandet stiger for meget, og du er tvunget til at redde dig selv, så svøm med strømmen og aldrig mod den. Selvom afstanden til sikkerheden måske er kortere i retning mod strømmen, kan det ikke betale sig.
Hvis du absolut skal ud at køre, så hold dig så vidt muligt til hovedveje og motorveje.
I tilfælde af pludseligt uvejr og voldsom regn skal du holde holde øje med, hvor du parkerer. Hurtig stigning i vandniveauet kan beskadige køretøjer parkeret nær flodlejer og andre lavtliggende områder. Vandet kan også trække bilen med og dermed forårsage skade på andres ejendom og skabe dæmninger.
Kan måske også interessere dig
Verdens absolut rigeste og 10 rigeste
Amancio Ortega er tilbage i top 10 efter en stærk fremgang for Inditex, hvilket gør ham til den rigeste person i Spanien.
Google Maps genopstår: Den største forvandling i 10 år gør navigationen 3D-levende
Google har netop løftet sløret for en massiv opdatering af Maps, der fundamentalt ændrer måden, vi navigerer på.
Vikingernes festlige invasion med dansk indblanding
Galiciens unikke vikingefestival blander historie, kultur og festligheder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















