Kærlighed ved første blik?

Pludselig står den foran dig: En lille, nuttet hund, der virker helt fortabt og hjælpeløs. 

Den kigger bedende på dig, og hjælpeløs føler du dig også selv i den situation, for hvad skal du gøre?

Er det bedst bare at regne med, at nogle andre gør noget? Risikerer du at komme i klemme, hvis du griber ind, eller måske komme til at stå tilbage med en ordentlig regning?

Først og fremmest skal du tage det roligt og ikke skræmme hunden. 

Det er selvfølgelig en mulighed at gå videre og overlade problemet til andre, men bestemmer du dig for at handle, gælder det først og fremmest om at finde ud af, om hunden har en ejer. 

Er der er halsbånd?

Har den halsbånd på, og ser den så fredsommelig ud, at du tør se på det?

Gør den ikke, eller ser den direkte syg eller aggressiv  ud, er det mest fornuftigt at holde sig i nærheden og ringe til myndighederne.

Kan du komme til halsbåndet, er der flere muligheder. Navn og telefonnummer står som regel på halsbåndet, og hvis det er up to date er det bare at ringe og sige, at du har fundet Fido.

Men der findes i dag mere moderne halsbånd med QR-koder. 

En QR-kode er de surrealistiske firkanter, man kan aflæse med en smartphone. Den vil afgive de oplysninger, du har brug for for at finde ejeren, hvis du har den slags telefon.

Klar til aktiv handling?

Har hunden intet halsbånd, skal du først og fremmest vente lidt og se, om der skulle dukke en ejer op.

Gør der ikke det, begynder det at kræve aktiv handling. 

Du kan tage hunden med til en dyrlæge, som - uden omkostninger for den barmhjertige samaritaner - undersøger, om hunden har en microchip, som man kan bruge til at finde ejeren. 

Det skal alle hunde i princippet have, men nogle snyder sig fortsat fra det.

Du kan også først ringe til politiet og høre, om hunden måske er efterlyst.

Ingen ejer

Står du efter det stadig med en hund, men ingen ejer, kan dyrlægen eller myndighederne ringe til et dyreinternat, som så kan tage sig af hunden.

Det mest sandsynlige er nemlig, at hunden er blevet efterladt eller er løbet væk fra sine ejere.

Du kan, hvis du er en meget god samaritaner, ringe rundt til dyreinternaterne for at høre, om nogen har kontaktet dem om en bortløben hund. 

Eller måske alligevel...

Hvis ingen har, står du med en del spørgsmål: Vil du overlade den søde, lille hund til en uvis skæbne? Har du tid og lyst til at have hund? Og må du have én, dér, hvor du bor?

Hvis svaret er nej til det første og ja til resten, så er du netop blevet hundeejer.