Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hvad skete der med hesten?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 17/05/2018 - 01:00

Samfund og Politik

DYREVELFÆRD: Hesten, der styrtede om på gaden i Palma mandag for øjnene af skolebørn, døde sandsynligvis ikke af overbelastning.

Hesten Tristón, der faldt om midt på gaden på Gran Canaria mandag, satte sig ikke kun dybe spor hos jer læsere, der i dén grad fik udtrykt jeres forargelse i kommentarsporene rundt omkring. 

Forældrepar fortæller chokeret, hvordan de måtte holde deres skolebørn for øjnene, da det store dyr pludselig styrtede om.

Læs mere her

Mange har overvejet, om dødsfaldet kunne have været undgået. Om det var endnu et resultat af, at hestene trækker vognene gennem gaderne i varmen. 

Men dens ejer og kusk Francisco José García Rodríguez fortæller, at hesten var i fin form. 

Den badede og fik masser af vand, inden de startede på en tidlig morgentur ved Santa Catalina-parken.

Det skriver Laprovincia.es

Kusk og ejer Francisco er fuldstændigt lamslået over hændelsen.

Vant til turen

Hesten Tristón havde arbejdet med at trække vognen i fire år, og kusken er meget erfaren - han har ligefrem undervist i hestekørsel. 

Han har en gård, hvor han har seks andre heste.

Disse skiftedes med Tristón om at trække vognen, men ifølge ejeren var Tristón noget helt særligt. Han var en “nobel hest, der blev udvalgt til særlige opgaver”. 

Ejeren føler det som om, han har mistet et af sine børn.

Naturlig død

Én ting er, hvad facebook gabestokken dømte, da historien ramte landets medier. Men hvad siger dyrlægen? 

Jo, hesten døde af hjerteinfarkt. Det man også kalder en blodprop i hjertet.

Altså ikke umiddelbart noget, der tyder på overbelastning eller hedeslag.

Hører hjemme på marken

Alligevel kører snakken stadig om sagen i gaderne på Gran Canaria. 

De fleste siger, at hesten så ud til at blive passet fint.

Men to af de lokale Juan Rejón og hans kone Patricia er dog enige om, at “dyrene bør være ude på marken, og ikke køre rundt med turister inde i byen. Der er andre måder at komme rundt på”. 

Det er i stigende grad holdningen blandt både de lokale og turisterne. Denne uge lykkedes det også endelig at få borgmesten i Mijas i tale. Læs mere her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.