Hvalernes skytsengel

PrintPrint Share this
VIDEO: Lørdag reddede en heltemodig naturguide en hval i knibe. Det er ikke første gang, han våger over havets giganter.

Lørdag var der uro i forvandet omkring Jandía, der ligger på den sydlige ende af Fuerteventura.

 

En grindehval havde viklet sig ind i noget fiskegarn, hvor den kæmpede for at få sine finner og hale fri.

 

Men en lokal tourguide, César Espino Reyes, ville ikke lade stå til. 

 

Det skriver Laprovincia.es.

 

Ingen tid at spilde

Han skyndte sig afsted. Kun bevæbnet med snorkleudstyr og et ønske om at hjælpe det store pattedyr.

 

Det gjaldt om at handle, før hvalen fik strammet garnet så meget, at den ville komme galt afsted.

 

Ikke bare nåede han det, men det lykkedes at få befriet grindehvalen tidsnok til, at den kunne lægge sig i kølvandet og indhente sin flok.

 

Den hurtige reaktion var årsag til, at hvalen slap uden alvorlige skader.

 

Du kan se videoen herunder:

 

Ikke første gang

César Espino Reyes har reddet hvaler med håndkraft før.

 

Blandt andet i januar sidste år. Her befriede han en 15 meter lang hval fra en ulovlig fiskefælde, der var spækket med kroge på tynde fiskeliner.

 

Dengang skar han den fri med en kniv. Hvalen var gået i den ulovlige fælde tæt ved Morro Jable.

 

Tålmodighed og omsorg var opskriften på redningsaktionen, der varede flere timer.

 

Fuerteventura har tidligere uddelt en prestigefyldt miljøpris til tourguiden for de heltemodige redningsaktioner til havs.

 

Du kan se herunder, hvordan det gik for sig, da César Espino Reyes i januar 2016 reddede en hval med en kniv:

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque