Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hvem er landets mest indflydelsesrige?

Skrevet af Pia Bruun, tor, 02/07/2015 - 01:00

Penge & Forbrug

SAMFUND: Ny undersøgelse sætter tal på spaniere, og i toppen af Spanien troner supermarkedsboss.

Hverken bankbosser eller IT-chefer kan måle sig i kampen om Spaniens mest populære virksomhedsleder. På førstepladsen finder vi såmænd Mercadona-bossen Juan Roig.

Det viser en ny undersøgelse.

Juan Roig Alfonso blev født i Valencia i 1949 og overtog supermarkedkæden i 1977 fra sine forældre.

På andenpladsen kommer Europas rigeste mand og grundlægger af modeimperiet Inditex, der tæller Zara, Berska, Stradivarius, Bull&Bear og flere andre. Den 79-årige Amancio Ortega er født i Galicien.

De to superledere topper i den 15. årlige udgave af Corporate Reputation Business Monitor, Merco.

Rapporten er blandt andet baseret på udtalelser fra kunder og medarbejdere, analytikere, branchefolk, fagforeninger, velgørenhedsforeninger, journalister, og universitetsstuderende.

Der bliver også taget hensyn til faktorer som virksomhedens økonomiske og finansielle resultater, kvaliteten af de varer og tjenesteydelser, der tilbydes, internationalisering og ledelsens styrke og succes.

Mercadona dumper på et punkt

Når det gælder Mercadonas Roig fremhæver rapporten hans strategiske og forretningsmæssige talent, hans evne til at optimere og få medarbejderne til at samarbejde, hans kreative og innovative karakter, etiske og sociale ansvarlighed.

Derimod scorer virksomheden ikke mange point på internationalisering, eftersom Mercadona kun findes i Spanien.

Inditex toppede listen på punktet som den mest velrenommerede virksomhed i Spanien, efterfulgt af Mercadona og Banco Santander.

Inditex-flagskibet Zara har i år haft et overskud på 4,3 miliarder svarende til 16,7 procent. Inditex-stifter Amancio Ortega er i dag verdens næst-rigeste mand med en personlig formue 63,7 milliarder. Han bliver kun overgået af grundlægger af Microsoft, Bill Gates, der kan hygge sig med en formue på 76,1 milliarder euro.

Vidste du?

Har du inden for de seneste tre år oplevet, at dit fly blev enten aflyst eller forsinket i over tre timer til eller fra en EU-lufthavn, har du højst sandsynligt ret til kontant kompensation. Få det afklaret gratis - klik her!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.