Hvem skal have Fido?
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 21/04/2021 - 11:45
Samfund og Politik
SAMFUND: Ja, man tror det ikke, men der bliver faktisk brugt tid på andet end corona-restriktioner. Senest har kongressen besluttet at lovgive omkring fælles forældremyndighed… over kæledyr!
I tilfælde af separation eller skilsmisse, hvem får hunden? Kongressen har i denne uge godkendt anvendelse af fælles forældremyndighed.
Mange tidligere par ender nemlig i konflikt over beslutningen om, hvem der tager sig af kæledyret, hvor dyres skal bo og, hvem der skal stå for leveomkostningerne.
Derfor har kongressen tirsdag den 20. april på plenarmødet godkendt et lovforslag, der skal få styr på juraen for skilsmisse-dyr.
Hvad vil ændre sig?
Således introduceres nu forskrifter, der skal "specificere forældremyndighed over kæledyr, og hvem der tager sig af deres velfærd" i tilfælde af skilsmisse, står der blandt blandt andet i erklæringen fra kongressen.
Så hvad kan der ske fra nu af i tilfælde af en skilsmisse? Alt vedrørende besøg, udgifter og pleje vil blive besluttet af en dommer, hvis parterne ikke selv kan komme frem til nogen aftale, og således kommer velfærden og beskyttelsen af hunden, katten eller andre kæledyr altid i første række.
Ligeledes vil dyret blive betraget som et aktiv, der ikke kan beslaglægges.
Indtil nu har den spanske lovgivning betragtet dyr som ting, specifikt med betegnelsen "løsøre". Lovforslaget introducerer en ny artikel, der betragter dyr som "levende væsener udstyret med følsomhed", så deres ejer skal udøve de tilsvarende rettigheder og pligter for at sikre optimal pleje.
Kan måske også interessere dig
Regeringen fastholder, at man vil udnytte hele valgperioden efter Junts brud
“Vi vil fortsætte indsatsen for at opnå aftaler.″
Nyt musik- og kulturmekka skal lokke flere turister til Alicante
El Muelle Live byder på koncerter og festivaler året rundt.
Gammel favorit kan stadig få mit hjerte til at banke lidt hurtigere
Kongestien er altså et must, hvis man er i Sydspanien, og den tåler gentagelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















