Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hver dag dør tre i trafikken

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 04/12/2019 - 09:37

Fly & trafik

TRAFIK: Tænk dig godt om. Sådan lyder budskabet, efter tallene fra de spanske veje er gjort op kort inden 2019 er slut.

Trafikdirektoratet, DGT, opfordrer alle til at tænke sig godt om, efter statistikken viser, at over 1.000 mennesker har mistet livet i trafikulykker i år.

To spørgsmål

DGT spørger, hvor mange dødsfald som følge af trafikulykker, vi som samfund er villige til at tolerere, og hvor mange gange i den seneste uge du har brugt mobilen ved rattet, drukket en øl og kørt eller kørt for stærkt.

Spørgsmålene falder netop nu i december, hvor der bliver kørt rigtigt mange ture i forbindelse med ferie og helligdage.

Kort inden årets udgang er helt præcis 1.005 mennesker døde i trafikulykker, hvilket betyder, at tre mennesker hver dag har mistet livet på vejene, og mange andre er blevet alvorligt kvæstet med livsvarige mén.

Overordnet set er antallet af trafikdræbte faldet næsten hele året bortset fra stigninger i to måneder. Alligevel ønsker DGT altså at henlede opmærksomheden og øge opmærksomheden med de to spørgsmål til eftertanke.

Hver enkelts adfærd har direkte indflydelse på resten af ​​trafikanterne, så ansvaret er ikke kun “de andres”.

Kurven er faldet siden 2010, men lad os nu holde fast, lyder det fra DGT

12 omkom i weekenden

Alene i løbet af den seneste weekend var der 11 dødsulykker, hvor 12 mennesker omkom - heraf var de tre cyklister og en enkelt var fodgænger.

Blandt ulykkerne er der syv der kørte af vejen, tre kollisioner og en fodgængerulykke. Syv af ulykkerne skete på landeveje og fire på motorvej eller motortrafikvejen.

I alt 11 ulykker i løbet af fredag, lørdag og søndag kostede 12 menneskeliv

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.