Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hvor er flugtbilisten?

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 10/12/2015 - 01:00

Krimi og katastrofe

TRAFIK: Otte dage på hospitalet, et smadret knæ og en brækket arm. Motorcyklist blev kørt ned, men bilisten kørte bare videre. Nu beder offeret om hjælp til at finde flugtbilisten.

Offer for en trafikulykke beder nu alle borgere om at hjælpe med at finde den person, der er skyld i, at han er blevet alvorligt kvæstet.

Husk at like vores facebook-side

Julio B. på 56 år kom kørende på sin motorcykel, da han pludselig blev ramt af en bil. Påkørslen skete på Calle Ingeniero Fausto Elio i Valencia. Ulykken indtraf omkring klokken 17:40 den 27. november.

De to kom kørende i samme retning, da bilisten pludselig kørte over i Julios vognbane.

Brud på ben og arm

- Han passerede mig på min venstre side og bagenden af bilen ramte min motorcykel. Det hele skete meget hurtigt, og jeg kunne ikke undgå at blive ramt. Jeg styrtede på kantstenen og dernæst hegnet ind til parken, fortæller Julio til Lasprovincias.es 

Julio fik hjælp af en cyklist og en tililende person, mens bilisten ikke engang standsede.

Julio havde alvorlige brud på det højre knæ og den ene arm.

- Jeg ønsker at tro på, at han ikke lagde mærke til det. Men sandheden er, at jeg ikke aner, om han stak af eller bare ikke så mig falde, men skylden var hans, fordi han invaderede min vognbane, insisterer Julio fra hospitalssengen.

Metal i benet

Han blev bragt til hospitalet og var indlagt i otte dage. Nu er Julio hjemme igen, men intet er helt i orden endnu.

- Jeg har to metalstykker i benet, og jeg skal opereres igen for at genopbygge knæet. Det var splintret i flere end tyve stykker, siger Julio.

Hans søn hjælper i eftersøgningen på vidner, så flugtbilisten kan blive fundet og stillet til ansvar.

- Vi sætter skilte op i parkerne for at bede om borgernes hjælp. Bilen var gråblå. Hvis nogen har set ham, kan man ringe på 686 902 732 eller 092, siger Julios søn.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.