Hvor svært kan det være?

Fredag aften blev Mariano Rajoy igen stemt ned som ny regeringsleder ved den anden afstemning.

Igen var 180 diputados - medlemmer af Kongressen - imod, mens 170 stemte ja

I marts stillede PSOE-lederen, Pedro Sánchez op som kandidat til at blive regeringsleder, og ved den anden afstemning den 4. marts stemte 219 imod ham, mens 131 sagde ja.

Konsekvensen

Nu burde det jo så være således, at de d’herrer trak sig fra lederposterne i landets to største partier. Det er jo ligesom blevet bevist, at ingen af dem kan opnå et flertal blandt Kongressens medlemmer til at blive indsat med det formål at danne en regering.

Og begge d’herrer synes fortsat at bevæge sig på helt forkerte spor.

Mariano Rajoy mener, at fordi hans parti fik flest stemmer ved valget den 26. juni, så har PP også patent på, at partiets leder bliver regeringschef.

På valgnatten den 26. juni udbrød Mariano Rajoy som det første: - Vi har vundet valget - det giver os ret til at regere!

Men sådan hænger tingene ikke sammen. Retten til at regere - blive præsident for regeringen - får den, der kan opnå flertal for det i Kongressen.

Udover at Pedro Sanchez også gerne vil være regeringschef, virker det som om, at det allervigtigste for ham er, at Mariano Rajoy ikke bliver det.

Ud!

Det er personopgør i værste klasse, og som i den grad er til skade for Spanien.

D’herrer burde have så meget kærlighed til deres land, at de frivilligt indså det uholdbare i situationen og overlade lederposterne til andre.

Sekundært burde partiernes ledelse fjerne dem begge med hård hånd.

Under en pressekonference fredag blev den fungerende regerings vicepræsident, Soraya Sáenz de Santamaría, direkte spurgt, om det ikke ville være hensigtsmæssigt at både Rajoy og Sanchez blev sat fra bestillingerne. Det skete med baggrund i den almindelige viden om, at de to herrer aldrig nogensinde vil kunne få gode relationer efter de mange sværdslag og hensynsløse nedgørelser af hinanden.

Vicepræsidenten svarede, at det var interne partianliggender, og at PP havde valgt Rajoy til at stå i spidsen. Og Soraya Sáenz de Santamaría tilføjede:

- Rajoy var også den, der fik flest stemmer ved valget den 26. juni.

Diktaturer

En synder er de spanske partidiktaturer med en nærmest uhyggelig partidisciplin. Her er det utænkeligt, at de enkelte medlemmer i Kongressen tør stemme efter egen overbevisning.

Det viste sig både ved afstemningen i marts om Sánchez og den seneste afstemning i går om Rajoy. Ingen turde undlade at stemme nej eller ja.

Hvis der kommer nyvalg, ville vælgerne uden tvivl straffe begge d’herrer ved ikke at stemme på nogen af dem. Men den mulighed eksisterer som bekendt ikke, fordi partiernes top bestemmer rækkefølgen af de partisoldater, der skal komme ind. 

Netop en ændring af det forhold - og kan jeg tilføje: indførelsen af et slags demokrati i Spanien - er et af de punkter, som Ciudadanos fik forhandlet på plads i sin aftale med PP i sidste uge. Inklusive en reform af valgloven, der skal ændre på det forhold, at de store partier får forholdsmæssigt for mange mandater sammenlignet med antal stemmer.

Og hvad så nu?

Den eneste rigtige løsning er - efter min mening - den samme, som jeg skrev om i min klumme den 30. april 2016.

Indsæt Ciudadanos leder, Albert Rivera, som regeringschef og lad ham danne en koalition mellem PP og PSOE - uden d’herrer Rajoy og Sánchez. Rivera har med sit parti siden valget sidste år den 20. december været den eneste, der har gjort realistiske forsøg på at samle bredt.

Der er ingen grund til, at jeg gentager mig selv.

Klik her for at læse lørdagsklummen fra den 30. april

Studehandel?

Den 25. september er der regionsvalg i Baskerlandet og Galicien, og lige nu venter kun de færreste iagttagere, at der vil ske noget nyt omkring regeringsdannelse før efter denne dato.

Det hænger sammen med, at disse valgresultater måske kan ende med, at PP og PSOE bør tale sammen om noget samarbejde dér, og at det i den sidste ende muligvis kan føre til en eller anden slags studehandel.

I mellemtiden forlyder det, at de to kamphaner vil fortsætte hver deres vej for at blive regeringschef. Rajoy måske i samarbejde med nationalister og Sánchez måske i samarbejde med Podemos. Begge partier har uforeneligheder med både PP og PSOE.

Fristen for en løsning er den 31. oktober. Hvis det ikke er sket, vil der automatisk blive udskrevet nyvalg.

Ifølge konstitutionen skal det være 1. juledag, men det er nu ikke helt sikkert længere.

Giver fingeren

Salvi Güell

Salvi Güell er borgmester i den catalanske kommune Castelló d'Empúries, og han er ikke rede til at lade sine indbyggere gå til julevalg.

Han nægter ganske enkelt at indkalde til kommunalbestyrelsesmøde med det formål at gøre klar til det ventede julevalg.

Ifølge loven skal kommunerne udpege valgsteder og de valgtilforordnede.

- Jeg sender ikke mine borgere til stemmeurnerne på grund af nogle politikeres uansvarlighed og slette hensigter, siger Salvi Güell.

Også hos PP er der nævnt muligheden for, at man kan forkorte perioden for valgkamp fra 14 til syv dage og derved fremrykke det eventuelle valg til den 18. december.

Sammenligning

Som dansker er det svært ikke at drage sammenligninger med det politiske arbejde i Folketinget.

Mette, Kristian og Lars

Hvis man skulle følge Rajoys mening om, at partiet med flest stemmer skal være regeringschef, så skulle Mette Frederiksen(S) i dag være Danmarks statsminister. Skulle man følge Sánchez vision om, at det næststørste parti havde retten, skulle det i Danmark være Kristian Thulesen Dahl (DF) og slet ikke Lars Løkke Rasmussen (V), der kun repræsenterer partiet med tredjeflest stemmer.

Og hvem ved, måske bliver regeringens 2025-plan i den sidste ende forhandlet på plads med Socialdemokratiet, hvis man skal lytte til Kristian Thulesen Dahls udtalelse i går.

Og så er det jo ligegyldigt, om regeringschefen er blå eller rød.

Hvis det bliver tilfældet, må man kalde det samarbejde hen over midten og brug af ægte demokrati. Og hvis vælgerne ved næste valg hverken kan lide Lars, Mette eller Kristian for deres samarbejde, kan de bare lade være med at stemme på dem.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend

Torben Wilkenschildt