Hvordan er det egentlig, Skat opfører sig?

I Spanien forfølges udlændinge med blandt andet forkerte opgørelser, og den nye lov om beskatning af avancer ved boligsalg og lejeindtægter er ikke til at forstå. Det er heller ikke til at forstå, at syv skatteministre i Danmark har sovet tornerose-søvn i seks år.

Mareridt her og mareridt dér.

Der var engang – sådan begynder ethvert godt eventyr – at man i Spanien betalte skat efter det, man sådan mente var ”rimeligt”.

Det eventyr er for længst slut og mange af de, der mente, at det stadig var gældende, er buret inde eller på vej til at blive det.

Nu startede mareridtet til gengæld for nogle år siden, da de spanske skattemyndigheder, Tributaria, begyndte at forfølge danske residente i Spanien – og residente af anden udenlandsk oprindelse.

Jeg vender tilbage til dette Mareridt 1 lidt senere.

Mareridt 2

Det andet mareridt, Danmarks ensidige opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, startede allerede for seks år siden. Det skabte bristede drømme for danske folkepensionister, der havde forberedt at tilbringe deres otium i Sydspaniens varme klima og dårligere forhold for dansk erhvervsliv.

Siden det lykkedes for daværende Skatteminister Kristian Jensen at få opsagt aftalen med revolver-metoden i 2008, er det ikke lykkes for de syv efterfølgende skatteministre Troels Lund Poulsen, Peter Christensen, Thor Möger Pedersen, Holger K. Nielsen, Jonas Dahl, Morten Østergaard eller Benny Engelbrecht – endnu – at få orden på forholdene mellem Danmark og Spanien – eller for den sags skyld Frankrig, som blev opsagt ved samme lejlighed.

Forleden var der en af vores læsere i Nordspanien, der havde rettet henvendelse til Skatteministeriet for at høre til sagens udvikling efter de seks år, hvor der har været et tomrum.

Læseren modtog et svar fra en chefkonsulent i ministeriet, som du kan læse her.

Helt ærligt synes jeg, at Skatteministeriets svar og hele behandling af dobbeltbeskatningssituationen er af noget sjofel karakter.

Hvad er det der gør, at Skatteministeriet kan tillade sig at håndtere sagen så skjult? Chefkonsulenten giver både den ene og den anden forklaring, men hvordan kan de tillade sig det, når andre forhold, der berører borgerne og hele verdenssituationen, behandles ih-så-åbent?

Og specielt, når hverken ministre eller embedsmænd har evnet, at få den lille sag på plads i seks år?

Folketinget fik ikke de rigtige oplysninger

Da det hele startede fortalte Kristian Jensens spindoktor i et interview med os, at man havde ondt af, at danskere havde kunne få skattemæssige fradrag for private pensionsopsparinger i Danmark, og at de ved udflytning til både Spanien og Frankrig kunne tage pensionerne skattefrit ud af Danmark.

Fair nok, mener de fleste, at de skulle tilbagebetale skattebesparelsen til Danmarks øvrige skatteydere. Men det stoppede ikke her. Det endte med, at Danmark ville have det hele – også beskatningsretten til de sociale pensioner. Uanset OECDs anbefalinger om, at beskatningen tilfalder bopælslandet.

Det sagde både Spanien og Frankrig naturligvis nej til. Og tilsyneladende er hverken Skatteministeriet eller de skiftende skatteministre blevet klogere. For når man læser chefkonsulentens svar, som slutter med, at ”Regeringen er imidlertid ikke indstillet på at fravige forhandlingspolitikken vedr. beskatning af pensioner”, så er sagen for alvor i hårdknude.

Så kan man spørge sig selv, om det ville hjælpe med en ny regering? Det vil det ikke. Det var en Venstre-minister, der fik den opsagt og i øvrigt med et enigt Folketing bag sig. Og det er ikke let, at få en hel sal til at indrømme, de har fejlet eller måske er blevet ført bag lyset.

Daværende formand for Skatteudvalget, Niels Helveg Petersen, turde dog. I en mail den 12. januar 2011 skriver han blandt andet:

”Det har efterfølgende vist sig, at Folketinget ikke fik de rigtige oplysninger forud for vedtagelsen af at give skatteministeren en bemyndigelse til at opsige DBO'erne med Frankrig og Spanien. Der har vist sig langt større problemer end skatteministeren redegjorde for...”

Og Skatteministeren hed altså Kristian Jensen og er i dag Venstres nummer to.

Mareridt nummer 1

Vi vender tilbage til Spanien, hvor stribevis af danskere gennem de seneste år har oplevet at blive rigtig dårligt behandlet. Og det har sendt mange på flugt fra landet.

De fleste er enige om, at de selvfølgelig skal betale den skat, som de nu engang skal. Og det har de fleste da også gjort efter de gældende regler og troet, at alt var i den skønneste orden.

Men så kom der nogle oplysninger til det spanske skattevæsen, hvor pensionsindtægter var i samme rubrik som arbejdsindkomster, og så blev der taget fat i selvangivelserne for de seneste fire år med krav om tilbagebetaling.

Det blev et helvede for både pensionisterne, revisorerne og sågar for skattemedarbejderne selv. Sidstnævnte manglede retningslinier og hvad værre var, at de var forskellige alt efter, hvor skattekontoret lå.

Og det er slet ikke slut.

Senest kommer der nu opkrævninger fra Regionsregeringen i Andalusien. I 2013 opfandt man det såkaldte 720 formular, hvor man skulle oplyse alle aktiver i både ind- og udland. Den skulle danne grundlag for beregning af formueskatten med modregning for gældsposter.

Da provenuet tilfalder regionsregeringen, sender de nu opkrævninger ud til borgerne. Der er bare det lille men, at regionsregeringen ikke har kendskab til gælden, og derfor er de skrupforkerte alle sammen.

For de danske residente – og alle andre udenlandske residente – er det afmagten for systemet, der får folk til at opgive.

Usikkerhed i månedsvis

Har Tributaria eksempelvis fremsat et krav om dokumentation eller betaling mod en borger, og borgeren rettidigt sender den nødvendige dokumentation, der måtte bevise, at kravet om betaling var forkert, får man ikke noget svar. Så har man bare pænt at vente indtil forældelsesfristen træder i kraft.

Det er en uanstændig behandling.

Jeg oplevede det selv for nogle år tilbage. Tributaria sendte i august et krav om betaling for en fortjeneste ved mit boligsalg, som de ikke mente var investeret i min nye bolig inden for to-års fristen.

Det kunne jeg så dokumentere var tilfældet, og efter et par uger spurgte jeg min revisor, om han havde hørt noget tilbage. - Nej, det gør du heller ikke, hvis de godkender det, men de har frist indtil nytårsaften, hvor deres frist udløber, til at fastholde kravet.

Så kunne jeg lige har den hængende i baghovedet i fire måneder, hvor jeg i øvrigt ikke hørte noget fra dem. Heller ikke nytårsaften!

Boligbeskatning

Den 28. november blev den nye lov 'Ley del IRPF y a la Ley del impuesto de sociedades' publiceret i BOE – Spaniens statstidene – og træder derved officielt i kraft pr. 1. januar 2015.

Man kan næsten ikke forestille sig noget mere uoverskueligt end den. De mange sider beskriver ændringer til den eksisterende lovgivning i stedet for, at man har skrevet en ny lov, der er til at forholde sig til, lyder kritikken fra flere sider.

Når vi er sikre i sagerne, vender vi tilbage med reglerne for beskatningerne ved udlejning, salg af bolig og andre indkomster.

Lovene burde være langt mere simple, klare og konkrete, så det er tydeligt for enhver, hvor meget der skal betales i skat og for hvad, der skal betales.

Men både skattemyndighederne i Spanien og Danmark har tilsyneladende svært ved at forstå, de burde agere på en måde, hvor deres kunder – skatteyderne – kan føle sig trygge og blive fair serviceret.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt