Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hvornår rejser du billigt?

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 21/11/2016 - 11:28

Fly & trafik

REJSER & OPLEVELSER: Søgemaskine har set på statistikkerne, og det er ikke uden betydning, hvornår du bestiller rejsen.

Bestil billetten 56 dage før afrejse og med afrejse om aftenen. På den måde scorer du den absolut billigste billet.

Rådet kommer fra søgemaskinen Momondo. Det skriver Check-in.dk

En af de andre store rejsesøgemaskiner, Travelmarket, har ellers tidligere regnet sig frem til, at den billigste flybillet kan købes præcis 49 dage før afrejse.

Men Momondo mener altså, at du skal være lidt tidligere ude og bestille 56 dage før for at få den billigste rejse.

Det er 28 procent billigere, end hvis man køber billetten dagen før afrejse.

Men netavisen har også talt med Momondos talsperson i Danmark, Lasse Skole Hansen, og han fortæller, at også ugedag og tidspunkt spiller en stor rolle.

- Udover hvor lang tid i forvejen, man skal være ude for at få de billige billetter, har vi også undersøgt, hvornår på ugen og dagen det er billigst at rejse. Analysen slår fast, at det fortsat er tirsdag, der er billigste afrejsedag, og lørdag der er den dyreste. Og at prisforskellen i gennemsnit er på 11 procent,” siger han til Check-in.dk.

Der er også penge at spare, hvis du har mulighed for at rejse mellem klokken 18 og midnat. Det er som regel dyrere at flyve om morgenen eller eftermiddagen før klokken 15. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.