Iøjnefaldende genbrug
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 14/07/2021 - 12:02

Samfund og Politik
MILJØ: I Danmark har vi længe været gode til genbrug, og Spanien kommer efterhånden med. Nu med glascontainere, man i hvert fald ikke lige overser, og hvor man nok også kan få den yngre del af befolkningen med...
52 nye farverige og sjove glascontainere skal øge spaniernes genbrugs-bevidsthed.
Borja Carabante, regeringdelegeret for miljø og mobilitet i Madrid, præsenterede den nye kommunale kampagne for at øge bevidstheden om behovet for at genbruge glas i går morges på Plaza de la Independencia.
Glasgenbrugskampagnen hedder "Genbrugsglas er lige så vigtigt som at kunne drømme" og bare rolig - det lyder lidt bedre på spansk end på dansk.
Men det er jo også formålet, der er det vigtigste her.
Kampagnen er samarbejde med Ecovidrio og Disneyland Paris.
Kampagnen blev præsenteret på Plaza de la Independencia tirsdag
Carabante understregede ved lanceringen, at glas "er 100 procent genanvendeligt, det har ikke nogen kemisk indvirkning på miljøet, og glas har også naturlig oprindelse, fordi det hovedsagelig består af stoffer, der findes i naturen". Han oplyste i øvrigt, at genanvendelsen af glas indtil videre er steget med 6,3 procent i år, så poco a poco, som man siger...
Initiativet her har til formål at øge bevidstheden blandt både unge og ældre om vigtigheden af at passe på miljøet og om behovet for at genbruge glas. Der bliver opstillet mindst to containere i hvert af hovedstadens 21 distrikter.
I alt er der 52 temacontainere "forklædt" som Disney-figurer som Minnie og Fedtmule, den grønne Hulk samt figurer fra Toy Story og Ratatouille.
Kan måske også interessere dig
″Vi kan ikke blive ved med at slå rekorder i turisttal hvert år″
Balearernes præsident om boligkrise, overturisme og politiske udfordringer.
Fremtiden for menneskelivet væk fra Jorden skabes i spanske laboratorier
Spanien er i føretrøjen inden for rum-bioteknologi.
Spanien Rundt med Kate & Peter (5)
WEEKEND: Velkommen til femte del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist på deres spændende tur gennem landet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.