Iberia moderniserer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 30/06/2017 - 01:00
Fly & trafik
FLY & TRANSPORT: Købte nye topmoderne fly på fødselsdagen og går til kamp mod AVE-lyntogene.
Iberia, der i dag er ét selskaberne i IAG-gruppen med både British Airways, Vueling og Aer Linguss fejrede onsdag selskabets 90-års fødselsdag ved en ceremoni i Madrid.
Iberias bestyrelsesformand, Luis Gallego, kunne ved den anledning fortælle den gode nyhed, at selskabet har bestilt 20 nye fly: 17 Airbus 320 neo og tre Airbus 321 neo.
Neo-modellerne, der står for New Engine Option, bruger omkring 15 procent mindre brændstof og har 15 procent mindre Co2-udslip. Derudover har flyen andet aerodynamisk design, som tydeligst ses på vingerne.
Luis Gallego under præsentationen
Det er i øvrigt også Airbus 320 neo, som SAS vil placere på deres nye base i Málaga.
Ordren har en listepris på 1.61milliarder euro. Gallego fortalte dog, at man gennem sit ejerskab i IAG har opnået lavere priser.
Det første fly bliver leveret i første kvartal 2018 og det sidste i 2021. De vil blive indsat på Iberias korte og mellemlange distancer.
Efter Iberias krise, hvor man gennem IAG valgte at købe konkurrenten Vueling, flyttede man de nyeste Iberia fly til Vueling, hvor man havde billigere kontrakter med besætningerne.
Det betyder, at Iberias flåde på 77 fly i dag har en gennemsnitsalder på 9,9 år, flåden på 21 fly hos Iberia Express, der er et Iberia dattersselskab er på hele 13,3 år, mens Vuelings flåde på 113 fly er nede på 6,9 år.
Luftbro Madrid-Barcelona
Bestyrelsesformanden kunne også fortælle om den øgede trafik mellem Spaniens to største byer.
AVE-lyntogene har ædt sig voldsomt ind på flyenes markedsandel. Med AVEN kommer man fra bycentrum til bycentrum på ned til 2½ time uden skift fra det ene og til det andet.
Det nye tilbud som Iberia lancerer fra den 19. juli tilbyder åbne billetter, bestilling af bestemte flyafgang samt ændring eller annullering af reservation.
Billetreservation foretages på Iberias web eller app og med check-in blot 15 minutter før afgang.
Sammen med søsterselskabet Vueling tilbyder Iberia fra den 19. juli dagligt 26 afgange i hver retning.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.