Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

IKEA skal betale for tå

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tor, 05/07/2018 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Kunde skal have kompensation efter at have mistet en tå til dårlig emballage.

En tur i IKEA betyder som regel, at man kommer hjem med mere end planlagt - meget sjældent er det omvendt.

Den 14. december 2013 købte en mand en keramisk Odensvik dobbelt-vask. 

Ifølge avisen El Español lå vasken, som vejer 30 kilo, i en simpel papkasse, der var limet sammen og udstyret med et håndtag til at transportere den i.

Bunden faldt ud

Kunden læssede vasken i sin bil sammen med alle de andre ting han havde købt, og kørte hjem.

Da manden ville tage vasken ud af bilens bagagerum tog han fat i håndtaget, og netop som kassen var kommet ud af bilen, gik kassen i stykker og faldt ned over hans fod.

På grund af vægten blev mandens tå nummer to på højre fod knust, og det endte med amputation af tåens yderste led.

Den svenske møbelgigant hævdede, at emballagen overholdt alle sikkerheds- og kvalitetskrav, og at der ikke var sket nogen lignende ulykker ved håndtering af de 80.000 vaske, der er solgt over hele verden.

Selv om en dommer først gav IKEA medhold, fordi ofret ikke havde medsendt fotos af den ødelagte limning, dikterer provinsretten i Barcelona i sin dom, at "det er ikke overraskende, at der ikke er nogen billeder af kassen, eftersom offeret havde andre ting at tænke på".

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.