Ikke bare en fridag

I dag er det fridag. En af dem, der kommer lidt uventet, hvis man ikke er spanier. 

Danskernes Grundlovsdag ligger i juni, men spanierne fejrer den dag, hvor landet fik papir på, at det ikke længere var et diktatur, den 6. december 1978.

Grundlove fejres i alle de lande, der har én. I England er Magna Carta 800 år gammel, og den danske stammer fra 1849, hvor den Grundlovgivende forsamling satte punktum for enevælden.

Ung lov

Spaniens grundlov er 40 år ung. Den satte punktum for en anden slags enevælde: diktaturet under Franco. Den blev stemt igennem af et begejstret folk, som bestod både af mænd og kvinder. Forinden var den blevet godkendt af Kongressen.

Inden da havde man haft flere forsøg på grundlove, som var forsvundet i politisk ustabilitet.Grundloven fra 1978 konfirmerede, at man nu var i ‘Transición’ - en overgang fra diktatur til egentligt folkestyre.

Nu havde man enighed om pluralitet, frihed og demokrati. Man erklærede, at folket havde basale rettigheder, at magten skulle deles mellem de lovgivende, udøvende, og straffende organer, at man havde nationalt overherredømme og, at man havde selvstyre og decentralisation.

Lov i enighed

Det er Spaniens første grundlov, som er opnået ved consensus. Lighed for loven, retten til uddannelse og hjælp til de svage er nogle af grundpillerne i den spanske grundlov.

Artikel 1 i Grundloven fastslår, at ‘Spanien er en social og demokratisk stat, som skal følge loven om frihed, retfærdighed, lighed og politisk pluralisme. Magten ligger hos det spanske folk, og  styreformen er parlamentarisk monarki.’

Åbent hus

De seneste dage har Kongressen været åben for publikum. Mere end 10.000 mennesker har stået i kø fra klokken fire om morgenen for at komme ind og se, hvor lovene laves. I går fik børnene i skolen undervisning i Grundloven.

Kongefamilien - både den pensionerede og den siddende-  vil være til stede i Kongressen i dag. De små prinsesser vil også være med. 

Begge konger - emeritus og aktiv - deltog i mandags i et møde med regeringen i anledning Grundlovsdag. Begge konger fik tak for deres ‘konstante og sikre repræsentation af nationen’.

Konge emeritus Juan Carlos har ellers ikke vist sig offentligt siden 7. juni.

I baggrunden

Han har holdt sig tilbage for at begrænse de negative effekter efter Noos og sagen med elefant jagten. Historien med Corinne zu Sayn-Wittgenstein har heller ikke pyntet på hans rygte. 

Men han var jo den, der underskrev den længe ventede Grundlov for fyrre år siden.

Lederen af Podemos, Pablo Iglesias, har meddelt, at han vil benytte mødet i parlamentet til at fortælle kong Felipe VI, face to face, at Spanien næste år vil være en republik.

Helt så langt går premierminister Pedro Sànchez ikke, men har har de sidste dage i flere medier luftet idéen om at ‘modernisere’ grundloven. Blandt andet vil han tøjle regenten ved at afskaffe kongens immunitet.