Ildkugle spottet over Sydspanien
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 02/08/2021 - 10:52
Vejr og natur
VIDEO: Forleden fik opmærksomme natteravne lidt ekstra valuta for pengene.
210.000 km/t kunne nok sætte de fleste stærekasser til tælling, men det var farten på den ildkugle, der forleden kunne spottes fra flere steder i Spanien.
Der var tale om en del af de kendte sommermeteorer Perseiderne, der kunne ses krydse midten af Den Iberiske Halvø. Det var muligt at se den fra mere end 400 kilometers afstand takket være dens helt spektakulære lysstyrke.
Den blev både spottet fra de astronomiske observatorier i Sevilla, La Sagra (Granada) og La Hita (Toledo).
Ifølge José María Madiedo fra Instituto de Astrofísica de Andalucía, IAA-CSIC, fløj denne Perseides "imponerende" ildkugle over regionerne Castilla y León, Madrid og Castilla-La Mancha klokken 23:18 den 31. juli.
Det var resultatet af et fragment, der blev løsrevet fra kometen Swift-Tuttle, og som trængte ind i Jordens atmosfære med 210.000 kilometer i timen.
Det lysende fænomen begyndte i 139 kilometers højde over den nordøstlige del af provinsen Ávila og kunne ses over 400 kilometer derfra.
Herefter bevægede den sig i sydvestlig retning, krydsede Madrid og slukkede i 81 kilometers højde over provinsen Toledo, næsten på højde med byen Cebolla.
Den samlede afstand, som ildkuglen tilbagelagde fra starten over Ávila til det endelige punkt over Toledo, var cirka 209 kilometer.
Som nævnt var den en del af Perseiderne. Dem kan du læse mere om i morgen.
Kan måske også interessere dig
Andalusiens røde guld: Ældgammel fisketradition har skabt et massivt turist-boom
Fra hav til tallerken: Sådan blev Almadraba-tunen Sydspaniens største gastronomiske trækplaster.
Dyster prognose: Verden står over for sin mest alvorlige energikrise nogensinde
EU'-kommissær for energi og boliger, danske Dan Jørgensen, har fra Bruxelles udsendt en historisk advarsel.
Tag med til nordspansk by, hvor guldfeberen stadig raser
Europas største guldmine findes i Spanien.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















