Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Imperium får ny kronprins

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 16/11/2018 - 12:15

Kendte & kongelige

KENDTE: Når han i dag siger ‘si quiero’ til en af landets rigeste kvinder, må den hellige grav siges at være velforvaret. Tillykke til Marta og Carlos.

I dag får Inditex-koncernen ny kronprins, mår Marta Ortega gifter sig forretningsmanden Carlos Torretta.

Og ceremonien bliver en helt del mere offentlig end normalen i Amancio Ortega-imperiet.

Brylluppet mellem 34-årige Marta og 35-årige Carlos foregår i A Coruña. Parret har været kærester i over to år. 

Det vil være en mere intim ceremoni, men derudover er der to fester, hvor den ene byder på rødt tæppe, hvor de berømte gæster ankommer og pressen får adgang. 

Tøjkonge som svigerfar

Og med brylluppet bliver Carlos altså en del af en af de rigeste familier i verden. Svigerfar Amancio Ortega er manden bag tøjkæden Inditex, som inkluderer de populære mærker Zara, Bershka, Pull and Bear, Oysho, Massimo Dutti og Stradivarious.

Og han sidder tungt på branchen. Det er ikke til at besøge et storcenter i Spanien uden at støde på et af de førnævnte mærker.

En af grundene til, at Amancio Ortegas navn ikke er så kendt er, at han har holdt sig relativt meget ude af mediernes søgelys.

Det er dog vanskeligt at sætte sit lys under en skæppe, når man med en formue på 70 milliarder dollar er den sjette rigeste mand i verden ifølge Forbes. Mark Zuckerberg ligger nummer fem...

Den nye stil

For en gangs skyld slækker den meget private familien altså lidt på de ellers så strenge regler om diskretion, der altid har hersket i Amancio Ortega-familien. I dag bliver noget mere afslappet ved datterens bryllup. 

Og det er som om, at der er sket et skift i den afdeling, siden Torretta kom ind i familien.

For eksempel overraskede det mange, da den prestigefyldte modefotograf Mario Sorrenti delte et usædvanligt billede af Marta Ortega på en strand i Barbados på sit Instagram-profil. Sammen med fulgte en tekst, hvor fotografen takkede milliardær-datteren for den fantastiske tur. 

Hun svarede med et "tak" og tre x’er, som på de sociale netværk betyder kys. 

På billedet står Marta Ortega med ryggen til, tilsyneladende nøgen kiggende over skuldrene med et lille smil. Nøgenhed er et tilbagevendende tema i Sorrentis fotografier.

Det trak overskrifter i aviserne, da dette billede pludselig dukkede op af Marta Ortega

Det var netop deromkring, at Marta Ortega mødte Carlos Torretta. Det skete ved en fødselsdagsfest hos modellen Eugenia Silva. 

Parret holdt forholdet meget diskret i nogle måneder, men i efteråret gik de et skridt videre i deres forhold og blev enige om at tage sammen til et modeshow af designeren Narciso Rodriguez i New York. Indtil da var der kun billeder taget i hemmelighed af paparazzi-fotografer. 

Fest, fest og lidt mere fest

Når de i dag siger ja til hinanden, sker det i familiens hjem i A Coruña foran en notar og de nærmeste pårørende. 

Senere i aften er hele jetsettet inviteret til en reception, efterfulgt af middag på Real Club Nautico, hvor kokken Ricardo Sanz tryller. 

De har hyret et par professionelle fotografer, der vil sende billederne til medierne. 

Og det slutter ikke der. I morgen er der ny fest for 400 gæster på Casas Novas i Larin, Arteixo. Her vil det hele dog være af mere privat karakter, da stedet ligger på en 71.000 kvadratmeter stor grund. 

Dagens billede i Viden & Hygge

Teateraften?

Klik her for at læse Dagens Viden & Hygge med bonmot, hovedbrud, spansk slang, bogforslag og Ebbe Krydsmargers krydsord

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.