Indbrudstyvenes nye fjernstyrede værktøj?
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 17/04/2025 - 07:00
Krimi
Beboere bliver overvåget - endda også indenfor!
Mystiske droner skaber bekymring hos beboere i et boligkvarter udenfor Bunyola på Mallorca. De frygter, at indbrudstyve filmer ejendommene og dermed holder øje med, om der er nogen hjemme.
Det er ikke første gang, at der svæver ukendte droner over hovedet på beboerne. Også i slutningen af januar dukkede dronerne op i området, og det fik beboerne til at slå alarm. Man var bange for, at de skulle trænge ind i husene eller forvolde skade.
Og selv om de små apparater bare svævede rundt i luften over husene, var de et brud på loven om privatlivets fred.
Det udvalgte område for dronerne er Sa Coma nær Joan March-hospitalet.
En af beboerne har anmeldt tilstedeværelsen af de små apparater, der flyver over området, til det lokale politi i Bunyola.
- Dronen stoppede ud for hver ejendom og svævede i luften et par sekunder. Jeg forestiller mig, at der lige var tid nok til at tage billeder. Det her er bekymrende, fortæller personen bag rapporten.
Dronerne cirkulerede længe over husene på Calle s'Olivera.
Lokalpolitiet arbejder nu på at identificere ejerne af dronerne.
Tidligere har andre beboere i området set dem svæve rundt i dagevis, og på et tidspunkt trængte en af dem endda ind i en ejendom, hvilket skabte vild alarm blandt beboerne på grund af krænkelse af deres privatliv. Hvem ville ikke få pulsen lidt op, hvis der pludselig kom en robot svævende, mens man sad på tønden …
Dronens ukendte oprindelse og identitet vækker mistanke om potentielle tyve, der forsøger at fastslå, om der er nogen til stede i boligerne.
Kan måske også interessere dig
Sigtelsen af Zapatero truer med at vælte regeringen
Politisk jordskælv i Madrid: Eks-premierminister anklages for internationalt svindelnetværk.
Troen flytter bjerge – men flytter den også krydset på selvangivelsen?
Gratis at støtte kirken – men fire ud af ti lader være. Men hvordan i Danmark?
Når vi skal passe barnebarnet
VIDEO: Du kender sikkert den dér med at skulle finde på. Og det duer ikke rigtigt at spise af med en is hver gang…
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















