Inditex dropper pelsen
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 11/02/2015 - 01:00
Samfund og Politik
TØJ & MODE: Det er på mode at behandle dyr ordentligt. Nu følger kæmpe spansk koncern trenden.
Verdens største tøjforhandler, Inditex, har efter hårdt pres fra dyrevelfærdsgrupper valgt at droppe angorauld i samtlige af sine butikker i verden.
Inditex ejer mærker som Zara, Massimo Dutti, Bershka og Pull & Bear, og man har altså besluttet at stoppe med at sælge tøj lavet af uld fra angorakaniner i sine mere end 6.400 butikker verden over.
Den spanske tøj gigant annoncerede beslutningen efter et års forhandlinger med dyrevelfærdsgruppen Peta, efter at aktivisterne afslørede de grusomheder, der er forbundet med fremstillingen af angoraulden.
Chokerende videoer
I en chokerende rapport afslørede Peta, hvordan de små dyr bliver pelset levende på gårde i Kina (der står for 90 procent af al verdens angorauld). Grunden til, at de bliver pelset levende er at sikre at ulden er så lang og tyk som muligt. I videooptagelserne kan man se kaninerne skrige i smerte, når pelsen er fjernet, hvorefter de bliver proppet tilbage i trange bure, for at pelsen kan gro ud igen, hvorefter processen bliver gentaget.
Flere end 300.000 underskrifter blev indsamlet i en online-kampagne, hvor man krævede, at der blev sat en stopper for brugen af angora pels i mode.
Inditex har lovet at donere alt sit tøj i det særlige uld, som allerede er på lager, til syriske flygtninge. Tøjet, der tæller omkring 20.000 stykker, vil blive sendt til flygtningelejrene i Libanon via velgørenhedforeningen Life.
Inditex er den seneste af omkring 70 mærker og forhandlere - herunder ASOS, Calvin Klein, Stella McCartney og Tommy Hilfiger - der har droppet angorauld permanent som følge af PETAs afsløringer fra Kina.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.