Ingen fraråder rejser
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 09/03/2020 - 11:19
Sundhed & sygdom
CORONAVIRUS: Flere danskere er bekymrede for, at deres rejse til Spanien er i fare, efter nogle medier har fejlciteret de danske myndigheder, så lad os lige slå fast: Nej, Danmark fraråder ikke rejser til Spanien.
Danmarks Udenrigsministerium ændrede torsdag aften sin rejsevejledning for Spanien - og i øvrigt for alle andre lande. Men det betyder ikke, at du helt skal holde dig væk.
Opdateringen sker som direkte konsekvens af stigningen i antallet af smittede med coronavirus.
Rejsevejledningen kan hentes her
Men modsat hvad eksempelvis et norsk medie på Kysten skrev, så betyder det IKKE, at de danske myndigheder nu fraråder rejser til Spanien. Man opfordrer til forsigtighed og til at rette sig efter de lokale myndigheders vejledninger.
Udenrigsministeriet skriver:
SPANIEN: Rejsevejledningen for Spanien er opdateret. Vi opfordrer danskere til at være ekstra forsigtige i Spanien som følge af en stigning i antallet af smittede med coronavirus og som følge af de lokale myndigheders tiltag for at forebygge smittespredning. Du bør læse mere om lokale tiltag hos den danske ambassade i Madrid: https://spanien.um.dk//da/rejse-og-ophold/coronavirus?sc_mode=normal
De lokale myndigheder kan implementere nye tiltag med kort varsel. Du bør altid følge de lokale myndigheders anvisninger. Du bør også altid følge Sundhedsstyrelsens råd: https://www.sst.dk/corona.”
Derudover opfordres til at bruge sin sunde fornuft og bruge håndsprit og generelt vaske hænder jævnligt.
Som premiummedlem hos Spanien i Dag bliver du løbende holdt opdateret om situationen i Spanien i de daglige opdateringer. Læs den seneste her, hvor vi blandt andet også ser på antal af smittede i forhold til befolkningstal i Danmark og Spanien.
Husk, du kan også tilmelde dig Udenrigsministeriets gratis info-service på Danskerlisten via app’en UM rejseklar, hvor du får direkte besked, når der er nyt. Læs mere her
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.