Ingen skal undvære strand
Skrevet af Simon Koefoed Toft, tor, 20/07/2017 - 12:04
Turisme
FLY & REJSE: Flyselskab er i sommerhumør og giver en tredjedel i rabat, hvis du skynder dig at bestille.
Spaniens største flyselskab, Iberia, er simpelthen så søde og rare, at de gerne vil sikre sig, at alle har råd til en god sommerferie.
..Det vil selskabet i hvert fald gerne have os til at tro med dets nye kampagne “Ingen skal efterlades uden strand”.
Rigtig god rabat
Uanset Iberias intentioner, er det nogle rigtig, rigtig gode tilbud, firmaet netop har lanceret.
Hele 35 procent rabat er der at hente, hvis du bestiller returbilletter til fra Spanien til udlandet på flyselskabets hjemmeside.
Hvorfor man skulle forlade Spanien for at komme på stranden står ikke helt klart, men det er jo underordnet, når der er penge at spare.
Kort frist
Kampagnen varer kun indtil 24. juli, så det er med at være hurtig på aftrækkeren, hvis man vil have udbytte af det gode tilbud. Det skriver pilotsammenslutningen Sepla.
Et andet krav er, at man skal være medlem af Iberias ‘Club Express’. Det koster ikke en krone at melde sig ind, og som medlem får man både adgang til flere tilbud fra selskabet og til en lind strøm af irriterende e-mails, som spam-filteret af en eller anden grund ikke fanger.
Uvelkomne e-mails er dog en billig pris at betale, når man kan skære mere end en tredjedel af prisen på billetter til destinationer i hele verden.
Strand eller storby?
Iberia har destinationer i hele verden, så der er penge at spare uanset om du vil til New York, Buenos Aires eller Tel Aviv.
Vil man rent faktisk på en ren strandferie, har selskabet for nyligt oprettet ruter til blandt andet Kreta, Cagliari og Santorini, som ikke koster alverden.
Kan måske også interessere dig
DGT advarer mod massive køer: Sådan slipper du nemmest gennem 1. maj-trafikken
Trafikdirektorat, DGT, har iværksat en storstilet trafikoperation i forbindelse med 1. maj-helligdagene.
Paven og Bad Bunny sender hotelpriserne i Madrid på himmelflugt
Den gennemsnitlige pris for et dobbeltværelse per nat i Madrid er i denne uge skudt op på svimlende 637 euro
Spaniens gastronomiske skatkammer er netop blevet udvidet
VIDEO: Nye Michelin-stjerner er i guiden for 2026, så det er med at booke nu.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















