Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jobcentre er en fiasko

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 25/06/2015 - 09:03

Samfund og Politik

SAMFUND: Står du uden job, kan det være en fordel at kende nogle, der kender nogle. I hvert fald er der ikke meget hjælp at hente på landets jobcentre.

Næsten halvdelen af de, der gennem de seneste fem år er kommet i arbejde, har selv fundet jobbet. Det afslører ny undersøgelse fra Statistisk Institut, INE.

Hele 46,7 procent af spanierne måtte ty til familie, venner eller bekendte for at finde arbejde, mens andelen for udlændinge er på hele 61,4 procent. Det skriver El País.

Mere bekymrende er dog, at jobcentrene kun får ganske få mennesker i arbejde, og det er noget af en fiasko - for at sige det mildt. Landets netværk af statsdrevne arbejdsformidlinger kunne kun svinge sig op på knap 2,5 procent af de samlede ansættelser, mens private bureauer ikke var meget bedre. De tegnede sig kun for 3,6 procent.

De resterende stillinger besættes som følge af, at den jobsøgende selv sender CV og ansøgning direkte til virksomhederne.

Procentdelen af medarbejdere, der fandt arbejde gennem annoncer, enten på nettet eller i pressen, er næsten det dobbelte af private bureauer nemlig 6,9 procent.

Hvad med udlændinge?

Undersøgelse har også søgt at afdække situationen for første- og andengenerationsindvandrere i arbejdsstyrken.

Analysen viser, at udlændinge er endnu mere afhængige af eget netværk for at finde beskæftigelse med en andel på hele 61,4 procent. Og de offentlige og private arbejdsformidlinger har også overordentligt svært ved at finde job til ikke-spaniere end spanske statsborgere. Her er tallene henholdsvis 1,34 procent og 3,25 procent.

I undersøgelsen er indvandrerne også blevet spurgt, hvorfor de kom til Spanien. De 2.086.900 ud af i alt 4,7 mio svarede, at det var for at finde arbejde. Det svarer til en andel på 44,45 procent. Resten blev familiesammenført.

Vidste du?

Har du inden for de seneste tre år oplevet, at dit fly blev enten aflyst eller forsinket i over tre timer til eller fra en EU-lufthavn, har du højst sandsynligt ret til kontant kompensation. Få det afklaret gratis - klik her!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.