Jordskælv her til morgen
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 28/10/2019 - 10:50
Vejr og natur
NATUR: Folk på Gran Canarias sydkyst oplevede tidligt i morges, at morgenkaffen fik krusninger på toppen. Helt normalt, kalder myndighederne det. Noget mere "rystende" var det forleden i Sydspanien.
Spaniens nationale geografiske institut, IGN, har registreret en seismisk bevægelse i de tidlige timer af denne mandag den 28. oktober.
Jordskælvet fandt sted på Gran Canarias sydkyst i havet ud for Mogán Kommune klokken 05:46.
IGN oplyser, at jordskælvet målte 2,9 på Richterskalaen, og det anses for at være inden for normalen i betragtning af De Kanariske Øers geografiske placering.
Området er jævnligt udsat for jordskælv, der opstår i forbindelse med sammenstød mellem den euroasiatiske og den afrikanske kontinentalplade.
Der forekommer omkring 2.500 jordskælv i Spanien om året, og eksperterne mener ikke, at der er nogen fare i forbindelse med mange jordskælv - snarere tværtimod. Hyppige små rystelser frigør nemlig energi fra jordens indre, som ellers ville akkumulere og dermed kunne resultere i langt kraftigere rystelser.
Vildere fredag
Fredag i sidste uge kom der dog et af de mere sjældne skælv, da det sydspanske fastland blev rystet af et skælv, der målte 4,5 kort før frokost. Og dét var altså noget, der kunne mærkes!
Hanne Bardosen skriver til Spanien i Dag:
Min mand min sad i sofaen og sagde, at det hele rystede - Vi bor i Los Boliches. Jeg gik en tur med vores hund på paseoen og mærkede ingenting.
Men også mange andre bemærkede det:
Maddie Hjort:
Ej lidt sjovt. jeg sad i Fuengirola og rystede... tænkte bare det var træthed efter oktoberfesten i går. .... ;-)
Pernille Wulf Jensen:
Det var lige, mens vi var ved at tjekke ud fra hotellet "Las Rampas" - så var det slet ikke jer, som rystede elevatoren, som jeg ellers skældte ud over, Steen Jensen Stig Wulf.
Simoneeyja Simsim Petersen:
Jeg mærkede det voldsomt, jeg havde lagt mig for at sove lidt, så vågner jeg ved, det føles som om min kæreste roder rundt, men da jeg slår øjenene op, sidder han inde i sofaen.
Birte Knutsson:
Mærkede en let rysten. Jeg bor nær ved St Pedro de Alcantara, lidt op ad Rondavejen.
Gitte Mortensen:
Min seng rystede og jeg mærkede det i Mijas Golf, det var ubehageligt.
Jean Frisch:
Jeg sidder på arbejdet i Las Lagunas og mærkede det også, lidt ubehageligt...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.