Jul på stranden
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 28/11/2016 - 12:01

Turisme
OPLEVELSE: Hvem siger, man kan blive for gammel til at lege på stranden og bygge sandslot? For 10. år i træk kan du opleve en ret imponerende julekrybbe, og det hele er bygget i sand.
2.000 ton sand - så meget bliver der brugt, når årets julekrybbe bliver opført på stranden på Gran Canaria.
Julekrybben på Canteras-stranden i Las Palmas de Gran Canaria er så flot, at man skulle tro, at den var hugget i sten. I hvert fald ligner det ikke noget så porøst som sand.
Julekrybben er noget af et tilløbsstykke og tiltrækker hvert år tusindvis af mennesker. Den 24. november gik de igang med at bygge den, og hele balladen bliver indviet den 2. december.
Udstillingen har herefter åbent for publikum hver dag fra klokken ni til 22 helt frem til den 5. januar.
Det ligner noget, der er hugget ud i sten
Det er gratis at besøge julekrybben, men besøgende kan vælge at lægge en skilling ved indgangen. Indtægterne går til Kræftens Bekæmpelse og til Røde Kors.
Julekrybben (Belén de Arena de Las Palmas) ligger lige i nærheden af Saulo Torón-pladsen, og det er 10. år i træk, der er lavet en julekrybbe i sand på Canteras-stranden.
Kan måske også interessere dig
Snart kan du opleve over 200 stjerneskud i timen!
Hvordan, hvor og hvornår du bedst kan opleve himlens blære-show.
Spaniens mest pressede turistkommuner om sommeren
I Escorca får hver indbygger besøg af 272 turister.
Jeg kunne ikke lade være med at være lidt fræk og mange grin gav det da også
WEEKEND: Lige pludselig var jeg på Gran Canaria hos kusinen - det er ikke hende på billedet...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.