Julekoncert blandt hajerne
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, fre, 08/12/2017 - 01:00
Kunst & kultur
KUNST & KULTUR: Klassisk koncert blandt hajer lyder som en røverhistorie, men billederne taler for sig selv.
Tre musikere af bedste kaliber giver den 11. december koncert til støtte for livet i havene.
Det er den første Oceanografiske Julekoncert, som afholdes i Centro Cultural Beneficiaria i Valencia.
Julekoncerten er arrangeret af en fond i Valencia og har ud over den musikalske oplevelse til formål at øge kendskabet til fondens arbejde og behovet for beskyttelse af livet i verdenshavene.
Generalprøven til koncerten blev holdt i ‘Hajtunnellen’ i Oceanografisk Institut i Valencias Videnskabsby, og billedet af de tre musikanter og hajerne har - med god grund - vakt stor interesse.
Syngende kanarie-hvaler
Koncerten på mandag med direktøren for Valencias byorkester, Ramon Tebar, solist for det spanske National Orkester, Angel Luis Quintana, og den prisbelønnede mezzosopran Maria Jose Montiel finder dog ikke sted i tunnellen med hajerne, men i Kulturcentret.
Formand for fonden 'Fundación Oceanográfic', Mercedes Calabuig, siger, at man er meget begejstret for, at der på den måde er mulighed for at øge kendskabet til fondens arbejde med forskning, bevaring og formidling. Alt sammen i samarbejde med et stort team af biologer, dyrlæger og andre specialister.
- Vi promoverer koncerten med de arktiske hvidhvaler, som også er kendt som havets kanariefugle, fordi de udsender mange forskellige lyde, siger Calabuig til avisen El Mundo.
Koncerten er en del af en række koncerter under titlen 'A tempo. Il Soldato & Friends'.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.