Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Julio Iglesias er blevet far

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 06/07/2017 - 10:36

Kendte & kongelige

KENDTE: Spaniens 73-årige verdensstjerne Julio Iglesias er blevet far... til en velskabt mand på 40 år.

Faderskabstest slår fast, at Julio Iglesias er far til en 40-årig mand fra Valencia.

Advokatfirmaet Bufete Osuna fra Sevilla har fået gennemført en DNA-test, og  resultatet viser med 99,99 procent sikkerhed, at den spanske sanger er far.

De 99,99 procent er den højest mulige score, og dermed er det bevist, at Julio Iglesias altså har en hemmelig søn i Valencia på omkring 40 år.

Det skriver Lasprovincias.es

Forsøgt i mange år

Kilder fra advokatfirmaet bekræfter over for nyhedsbureauet Efe, at der er tale om en mand, der før har forsøgt at blive anerkendt som søn af sangeren, men at det frem til nu er mislykkedes på grund af procedurefejl.

Hans mor havde ifølge advokaterne et forhold til sangeren og blev gravid.

Efter de mange år er gået besluttede den uægte søn at gennemføre processen i henhold til artikel 39 i den spanske forfatning, som beskytter og garanterer alles ret til undersøgelse af faderskab.

DNA-testen er blevet udført i Miami og bliver et helt centralt punkt i den retssag, der bliver indledt inden for kort tid. En retssag, hvor en dommer skal endeligt afgøre den 40-årige valencianers ophav.

Det vides endnu ikke, hvordan Inglesias har taget nyheden, men tillykke herfra...

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.