Kæmpe krokodille i turistområde
Skrevet af Pia Bruun, man, 10/08/2015 - 12:15
Samfund og Politik
VIDEO: Forbipasserende stoppede op i rædsel, da de fik øje på en kæmpe krokodille i flod. Men ejeren havde styr på den.
Mange begyndte at løbe i panik, mens de mest modige stoppede op for at tage et billede med de frygtede krybdyr.
Gustavo, som krokodillen er blevet døbt - er i virkeligheden en imponerende papmaché-model, som kunstneren Andreu Moreno har brugt næsten to år at lave.
Han er opkaldt efter den berømte Gustave; en seks meter lang krokodille, der lever i Nilen i Burundi, og som er den største af sin arte i Afrika.
Stop bussen!
En buschauffør, der normalt kører ruten langs Avenida Juan Carlos I, blev bedt af passagererne om at stoppe, så de kunne se nærmere på krybdyret.
Også gæster og sikkerhedspersonale på det nærliggende Ibiza Gran Hotel skreg i panik, da de så dyret – men brød så ud i latter, da det gik op for dem, at den frygtindgydende skabelse var lavet af papmaché.
Selv en ambulance stoppede op og lavede én af de ulovlige men meget populære dobbeltparkeringer.
Chaufføren satte sine advarselsblink på og gik ud for at tage en selfie med Gustavo, rapporter Moreno.
Nogle fodgængere siges at have været meget bange og troede i første omgang ikke på, at det var en kopi.
Et døgns berømmelse
Gustavo er fem meter lang og vejer 90 kilo, og han fik lov til at blive i flodlejet i 24 timer, før han blev flyttet et andet sted hen.
Hans skaber, Andreu Moreno, siger, at han har altid går forbi Sa-Llavanera – som er en bred flod med vand til anklerne.
Under en af sine daglige spadsereture for et år år siden lagde han mærke til, at vandet efterhånden var ret mudret, og at det var et perfekt sted for en krokodille.
- Så jeg besluttede at sætte en krokodille i det, forklarer han til. Efter 500 timers omhyggelige arbejde blev Gustavo til.
Mere end en spøg
- Jeg ville gerne lave en konstruktiv protest over noget, som ingen gør noget ved, og se hvordan folk reagerer, siger krokodillekunstneren.
Han henviser til det snavsede flodleje, som bare har fået lov til at stå som en skamplet, selv om nogle af Ibizas dyreste barer og hoteller ligger lige i nærheden.
Krokodillen i det mudrede vand blev til en turistattraktion, og han er det formentlig stadigvæk. I dag står han på en kendt strandbar.
Gustavo er nemlig blevet flyttet op til sin ejers kendte Beach Club på Platja den Bossa – en af Ibizas førende strande – på grund af frygt for at strømmen i floden ville skylle to års arbejde væk.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.