Kæmpeaktion smadrer narkoring
Skrevet af Simon Koefoed Toft, man, 06/03/2017 - 10:33
Krimi og katastrofe
VIDEO: Forbrydelse betaler sig stadig ikke - Det sørger Policía Nacional for. Senest blev der beslaglagt vanvittige 2,4 ton kokain. Se politiets optagelser af anholdelserne.
Spaniens politi kæmper hver eneste dag for at standse de mange narkokriminelle, der forsøger at smugle ulovlige stoffer over landets grænser.
Lørdag var der så kæmpefangst for Policía Nacional, der efter flere måneders efterforskning kunne knalde hele 24 personer for smugling af kokain.
Det skriver Policía Nacional i en pressemeddelelse i dag.
Professionelt netværk
Colombianske narkobaroner forsøgte ifølge politiet at oprette en ny smuglerrute til Spanien, og ville oprette et permanent “kontor” i Madrid.
Operationen var tilsyneladende top-professionel, og det kriminelle netværk havde folk i både Madrid, Barcelona, Guadalajara, Guipúzcoa og flere byer i Galicien.
Planen var så at fragte store mængder kokain ind i Spanien via den nye smuglerrute, og distribuere det fra underafdelinger i hele landet.
Se politiets optagelser fra aktionen her:
Luksus mens det varede
Som det kan ses i politiets video, havde de kriminelle både hemmelige opbevaringsrum i luksusvillaer og seks biler, der var bygget om specifikt med det formål at smugle kokainen rundt i landet.
Sammenlagt blev 24 bagmænd anholdt seks byer, mens næsten utrolige 2.400 kilogram kokain blev beslaglagt.
Det svarer cirka til vægten af seks danske jerseykvæg.
Ifølge en rapport Europol netop har udgivet, bruger europæerne hvert år flere end 24 milliarder euro på ulovlige stoffer.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Solstrålehistorie: Ingen børn uden gaver - Kongegaver til orangutanger - Ryanair får milliardbøde
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Oplev vild natur, dyp tæerne i kølig lagune og test højdeskrækken
Fantastisk tur ganske tæt på kysten er én af landets bedste.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















