Kærlighed er penge
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 30/08/2016 - 10:03
Rejser & oplevelser
TURISME: På otte sprog sælger turistmyndigheder De Kanariske Øer som den helt perfekte destination til bryllupper. Også på svenska...
Man siger tid er penge, men det er kærlighed og romantik i dén grad også.
Ministeriet for turisme på De Kanariske Øer har lanceret en flersproget blog for at fremme øerne som en destination for romantiske bryllupper og rejser.
Ifølge Maria Teresa Lorenzo fra ministeriet besøger flere end fire millioner par øgruppen årligt, så det er måske ikke nogen dum idé.
Siden hedder Saegjatillkanarieoearna.com og findes på spansk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, hollandsk, norsk og svensk og er udviklet af Promotur Turismo de Canarias, der er en styrelse under Ministeriet for turisme, kultur og sport på De Kanariske Øer.
Den nye online-platform viser billeder af bryllupper, der allerede har været afholdt, som inspiration til andre, der overvejer officielt af slå pjalterne sammen i skønne omgivelser.
Ifølge Maria Teresa Lorenzo har bryllupsturisme et enormt vækstpotentiale på De Kanariske Øer, der i den grad tiltrækker par.
- Øerne er allerede en foretrukken destination for romantiske rejser. Sidste år var 69,5 procent af alle turisterne alene af sted med partneren, siger hun.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.