Kære Jonas: Om ikke for andres så gør det for svigermors skyld
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 21/07/2022 - 09:51
Sport & hobby
Der er næppe nogen tvivl om, at dagens etape kan blive afgørende for ejermanden af den gule førertrøje på podiet i Paris.
Hvordan tror du, det går?
Alle de kloge er enige om, at det kan være på dagens etape, at årets vinder i Tour de France bliver afgjort. Det er den sidste bjergetape, som jo typisk er dér, de store forskelle opnås.
Fredag er det kørsel i et terræn så fladt som en pandekage, og lørdag er det tidskørsel, hvor eksperterne mener, at Jonas Vingegaard kan gøre det bedre end Podgacar. Søndag er ren promenadekørsel med champagne i hånden på vejen til Paris.
Én af Danmarks gladeste
Jonas’ svigermor er jo Rosa Kildahl Christensen, der oprindeligt er kendt fra Den Store Bagedyst, og siden som medvirkende i et hav af andre TV-udsendelser. Sammen med datteren Trine og barnebarnet Frida har Rosa fulgt Jonas i Frankrig på touren.
I nogle tilfælde har tourens journalister da også fundet det sjovere at interviewe Rosa i stedet for Jonas.
Jonas har selv sagt, hvor meget det betyder for ham at familien følger ham på touren.
Hvis Jonas også i dag fortsat skulle være iklædt den gule førertrøje, er det selvfølgelig ikke nogen endelig afgørelse. Meget kan desværre ske - ikke mindst med massestyrtene, når feltet ligger samlet. Eller et styrt på den måske afgørende tidskørsel på lørdag.
Med dagens ankomst i Hautacam i Pyrenæerne er Jonas tæt på den spanske grænse og redaktionen sender de bedste energier op til ham.
Vi glæder os til at se Jonas give den gas til Tour de France 2023, der jo starter i Spanien. Det begynder den 1. juli i Bilbao i Baskerlandet.
Selvom du ikke skulle interessere dig for cykelsport, så se alligevel etapen - om ikke andet så i baggrunden. Det er de mest fantastiske optagelser af landskaberne fra helikopterne. De danske kommentatores bemærkninger er også både informerende og morsomme at lytte til. Og, hvis det skulle gå Jonas godt, vil de slet ikke kunne få armene ned i jubel…
Hvordan tror du, det går i dag?
Efter et overraskelsesangreb lykkes det for Podgacar, at nappe den gule førertrøje fra Jonas Vingegaard.
Jonas Vingegaard klistrer sig til Podgaca’rs baghjul og bevarer stort set forspringet på 2 minutter og 18 sekunder.
Jonas Vingegaard lægger Podgacar bag sig på én af dagens bjergtoppe og øger sit forspring.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.