Kan du hjælpe mig?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 22/02/2018 - 01:00
Samfund og Politik
POLITIK: Anna Gabriel Sabaté er den sjette i rækken af flygtede løsrivelses-politikere fra Catalonien.
Anna skulle være mødt op onsdag morgen foran dommer Pablo Llarena i Forfatningsdomstolen i Madrid. Hun skulle have afgivet forklaring om sin medvirken i forbindelse med den vedtagne løsrivelseserklæring, som medførte at regeringen i Madrid gennemførte artikel 155 og afsatte regeringen.
Anna Gabriel var kendt skikkelse i El Parlament og på skærmen
Men i mellemtiden er Anna Gabriel flygtet fra Spanien til Schweiz:
- Da jeg ikke kan forvente en retfærdig rettergang i mit land, er jeg flygtet til Schweiz, hvor jeg forventer at kunne beskytte mine rettigheder, sagde Anna tirsdag i et interview med det schweiziske dagblad Le Temps.
Det er nu et par uger siden, at Anna flygtede til Schweiz.
Aktiv
Anna Gabriel var en af de mest markante lederskikkelser i løsrivelsespartiet CUP i El Parlament, der indtil det seneste valg havde 10 pladser. Efter valget blev de reduceret til tre medlemmer og Anna blev ikke valgt
Anna Gabriel har været sigtet længe, men dommeren har valgt ikke at varetægtsfængsle hende.
Da hun ikke mødte op foran dommer Pablo Llarena i går morges valgte han at udstede national arrestordre mod hende.
Nu vil hun - ligesom Carles Puigdemont, der har gemt sig i Belgien - blive arresteret, hvis hun betræder spansk jord.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.