Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kender du ham her?

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 10/03/2020 - 07:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Liget af en mand er dukket op i en flod, og da der særlige årsager ikke er nogen fingeraftryk at tage, beder politiet nu om hjælp.

Guardia Civil står med en sag så kompliceret, at man nu beder offentligheden om hjælp til at få identificeret en afdød mand.

Den 8. februar lokaliserede politiet et lig af en mand i Ebro-floden, da det passerede gennem Font de Quinto, der er en del af byen Campedró-Tortosa i Tarragona.

Manden var blevet skudt to gange og har fået begge hænder hugget af.

De forskellige retstekniske protokoller, der findes med henblik på identifikation af kroppen, har ikke givet noget resultat, og der findes heller ingen meldinger om savnede personer, der kunne passe på manden her.

Derfor er politiet nu gået ud og bedt borgerne om hjælp. Der er tale om en mand i alderen 35 til 45 år på omkring 1,75 høj og en vægt på 85 til 95 kilo. Manden har ingen tatoveringer og ingen piercinger, men dog et kendetegn i for af et lille ar på ​​den venstre overlæbe.

Hvis man har oplysninger, kan man kontakte Guardia Civil i Tarragona på 977237777 (ext 1298) og 696938468 eller sende en mail til  t-cmd-tarragona-pj-analisis@guardiacivil.org.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.