Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kender du sketricket?

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 19/07/2021 - 11:24

Vejr og natur

NATUR: Er du også en af dem, der tiltrækker myg som dådyr til forlygter, er der her et godt fif.

Det summer og summer. Igen og igen får myggen dig! Og sommeren er nærmest kun lige begyndt. Argh!

Ikke alle generes i lige høj grad, men tilhører du dem, som myggen har fået smag for, er det nok én af de ting, der med sikkerhed kan få en til at længes mod vinter.

Men der findes faktisk et smart lille husgeråd, der ikke behøver at betyde store investeringer i kløestillende midler.

Og faktisk er det et godt, dammeldaws soldater-trick, da de som regel har noget bestik i oppakningen - og her er det særligt skeen, der er smart.

Den kan nemlig fungere som et ret effektivt alternativ til alle mulige dyre stifter og cremer. 

Det skriver Idenyt.dk

Når du er blevet stukket, og det begynder at klø, skal du finde en ske og holde den under rindende vand fra den varme hane i omkring et minut. Pres derefter den opvarmede ske ned mod myggestikket i et par minutter. 

Og ta-daaaah! Kløen vil stort set være forsvundet. 

Undertegnede er en af myggens absolutte foretrukne forret, hovedret og dessert, og jeg kan oplyse, at ske-tricket i hvert fald har virket for mig. 

Årsagen skulle være, at når myg stikker, skyder de et særligt protein ind for at undgå, at offerets blod størkner straks. Og det er netop det protein, der får myggestikket til at klø. Men hvis du sætter en varm ske på, nedbrydes proteinet at den forhøjede temperatur.

Stikket kan stadig være hævet, men generne altså gerne være væk. 

Tricket kan i øvrigt også bruges mod bi-stik.

 

Kommentarer

Man kan også købe et anti-histamin produkt, der virker omgående. Det aktive stof er "Mepyramin" og burde også findes i spanien. Har selv prøvet alt muligt gennem tiden, men det her virker altså ! Eksempel nedenfor.

<img src="http://www.webapoteket.dk/products/370/mepyramid-creme-2-kloeestillende-til-insektbid-og-stik_220975.jpg">

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.