Klar til EU-parlamentsvalget
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 08/05/2019 - 07:00
Samfund og Politik
VALG 26. MAJ: Carles Puigdemont har vundet endnu en kamp på både de politiske og retslige scener. “Hvis jeg bliver valgt, vender jeg tilbage til Catalonien.”
Cataloniens tidligere præsident, Carles Puigdemont, har fået Højesterets ok for at kunne stille op og blive valgt til EU-parlamentet.
Det samme gælder for Toni Comin og Clara Ponsati, der ligeledes flygtede ud af Spanien i 2019.
Ved en afgørelse den 28. april havde den spanske valgkommission afvist de flygtedes ret til at stille op, men nu har højesteret sagt ok, efter flere domstoles lignende afgørelser.
De tre stiller op for partiet Lliure per Europa (Junts).
Efter Højesterets afgørelse siger Puidemont, at han vil lægge sag an mod valgkommissionen.
Kommer tilbage
Puigdemont har tidligere udtalt, at hvis han bliver valgt, vil han vende tilbage til Catalonien.
I den forbindelse henviser han til, at medlemmer i EU-Parlamentet har immunitet, og at de ikke kan blive undersøgt, tilbageholdt eller retsforfulgt for deres udtalelser eller stemmer i forbindelse med deres arbejde i parlamentet.
Samtidig siger reglerne dog, at at immuniteten ikke gælder ved åbenlys kriminalitet.
Det kan så blive en ny sag.
I forbindelse med Højesterets afgørelse, har Pablo Casado (PP) udtalt, at partiet vil klage over afgørelsen lige til det sidste.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.