Klar til sommertid?

Foråret er først lige officielt startet den 21. marts, og først den 20. juni overtager sommeren, men ikke desto mindre skal vi allerede denne weekend skrue tiden om til sommertid. 

Mange mener ikke, det længere giver nogen mening at besvære med bøvlet med at skifte klokkeslet to gange årligt, men i Sydeuropa giver det faktisk fortsat meget god mening, og det anslås at give trecifrede millionbesparelser.

Alligevel kan skiftet fra vinter- til sommertid den 31. marts blive et af de sidste nogensinde i Europa.

Europa-Kommissionsformanden, Jean-Claude Juncker, annoncerede allerede i 2018, at han ville kæmpe for at droppe alt det tids-fiksfaseri. 

Den i dag tidligere formand for opbakning, og dengang lød det, at 2020 skulle være det sidste år med tidsforskel på sommer og vinter. Men ovenpå pandemi og en verden i knæ er det kommet lidt i baggrunden igen. I hvert fald har der været stille omkring tiltaget, så indtil videre bliver intet nok ændret. Nogle meldinger lyder på, at man skal vælge inden den 1. april, men nu må vi se.

Uanset hvad, så skal du i hvert fald stille uret en time frem natten mellem lørdag og søndag i denne weekend.

Hvornår er det så normaltid?

Politikerne har heller ikke lagt sig fast på, om man skal gå over til permanent vintertid eller sommertid. 

Allerede for et par år siden kom EU-Kommissionen med det forslag, der skal gøre en ende på det ene eller andet. Forslaget går på, at det er op til de enkelte EU-lande at beslutte, om man vil justere på uret. 

Det skete blandt andet i kølvandet på, at en undersøgelse viste, at millioner af europæiske borgere gerne vil slippe for besværet med at stille uret frem og tilbage.

Et krav er dog, at det ikke må få konsekvenser for det indre marked.

Argumentet for bevarelse af sommertid og vintertid - eller normaltid som det egentlig hedder - har rod i personlig sundhed og energibesparelse.

Det giver nemlig borgere større mulighed for at fange noget sollys i dagtimerne, som især giver mening i de nordlige lande med de lange mørke vintredage.

Dermed kunne man også spare på elregningen, da man ikke behøver at tænde lyset om morgenen eksempelvis.

Giver ikke mening

Sommertid blev første gang indført af Østrig og Tyskland i 1916 for netop at spare energi og dermed olie, som var knap på grund af Første Verdenskrig.

Nu er argumenterne for at afskaffe det halvårlige skifte af klokkeslæt, at det ikke længere giver nogen reel mening.  

I takt med nyere teknologi og billigere strøm mener kommissionen, at formålet med skift af tid er blevet mindre, og at energibesparelserne er minimale holdt op imod generne.

Sydeuropa får mest gavn

Selv om kommissionen angiver, at den økonomiske gevinst er mindre, er der stadig store forskelle mellem landene. 

Især sydeuropæiske lande vil stadig have en energimæssig gevinst ved at have sommertid.

I 2016 viste en rapport fra Italien, at landets årlige besparelse på grund af sommertid var på 0,2 procent af det årlige elforbrug. Det svarer til omkring 94,5 millioner euro. Det er dog trods alt ogs en sjat...

I Spanien er besparelsen årligt anslået til at være 300 millioner euro.

Den gevinst kan gå tabt, hvis de 27 lande når frem til, at de vil have permanent vintertid.

Kortere nat

Uanset hvad, skal vi altså stille urene frem - igen.

Når klokken er 02:00 natten til søndag, skal uret sættes frem til 03:00 - en time mindre på De Kanariske Øer.

Men i dag, hvor de fleste har smartphones bliver det automatisk gjort for dig.