Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Klimaforandring i fart

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/03/2019 - 11:33

Vejr og natur

KLIMA: Temperaturerne er på vej opad generelt set, men i Spanien stiger snittet hurtigere end i resten af verden.

Gennemsnitstemperaturen stiger dobbelt så meget i Spanien som i resten af ​​verden.

En rapport fra Observatorium for Bæredygtighed viser en bekymrende kendsgerning: Den gennemsnitlige temperatur i Spanien er i de seneste 50 år steget med 1,6 grader, hvilket altså er det dobbelte af stigningen i resten af ​​verden.

Denne stigning er primært koncentreret i byområder i de østlige og indre egne. 

Den vildeste udvikling er blevet registreret i Ciudad Real, hvor temperaturen generelt er steget med 3,57 grader, hvilket altså er to grader mere end landsgennemsnittet for Spanien.

I den anden ende har vi til Salamanca, som er den eneste spanske provinshovedstad, hvor gennemsnitstemperaturen er faldet, men det er dog med mindre end én grad. 

‘Observatorio de la Sostenibilidad’ har nærstuderet data fra 52 vejrstationer i spanske byer.

Nogle af de ældste data er helt tilbage fra det nittende århundrede. Eksperterne mener, at vi lige nu er i kamp mod uret verden over for at undgå irreversible miljøkatastrofer.

Der er ét mål: At reducere udledningen af ​​forurenende stoffer og kreere en mere bæredygtig planet, så temperaturerne ikke ender med at stige de forventede 3,2 grader ved udgangen af ​​dette århundrede.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.