Knald eller fald og valg
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/07/2019 - 07:00
Samfund og Politik
POLITIK: Fungerende premierminister Pedro Sánchez sætter det spanske demokrati på prøve.
Landets fungerende premierminister, Pedro Sánchez, har meddelt, at debatten om indsættelse af nye premierminister begynder den 22. juli. Datoen er fastsat efter aftale med Kongressens formand Meritxell Batet.
Med fastsættelsen af datoen afviser Sánchez derved kravet fra Podemos om, at indsættelsen først skulle finde sted i september. De ønsker at kunne forhandle i længere tid.
Med beslutningen bliver den første afstemning den 23. juli, hvor Sánchez skal opnå absolut flertal på 176 mandater og hvis ikke, er den næste afstemning 48 timer efter den 25. juli, hvor han kun skal have simpelt flertal.
Afstemningerne finder sted tre måneder efter valget den 28. april. Hvis ikke det lykkes at blive indsat, ser Sánchez ingen anden udvej en at udskrive nyvalg til den 10. november 2019.
Hvis der skulle finde en ny afstemning om indsættelse sted, skulle den ske senest to måneder efter den 23. juli og ville den heller ikke føre til indsættelse af en ny reegringselder opløses Kongessen automatisk og nyvalg skal finde sted efter 47 dage.
Nye samtaler
Ifølge regeringskilder er hensigten at åbne nye samtale med med de andre partier. Planen herfor bliver lagt, når Sánchez er tilbage fra Bruxelles, hvor han tirsdag tog til igen for at deltage i marathon-forhandlingerne om topposterne i EU.
Både Podemos, PP og Ciudadanos betegner Sánchez’ indbyggede trussel om nyvalg som bluf
Pablo Iglesias, Podemos’ leder, fastholder kravet om at ville have ministerposter i en ny Sánchez-regering. Det afviser Sánchez, men har til gengæld lovet ledende politiske tillidsposter
Albert Riviera, Ciudadanos, afviser at have mere at snakke med Sánchez om, og vil til enhver tid stemme imod hans indsættelse.
Pablo Casado, PP, vil møde op til samtale, hvis Sánchez inviterer ham. Han vil dog ikke give løfte om at undlade at stemme imod.
Seneste valgprognose
Selvom manglende regeringsdannelse er skadeligt for Spanien, så vil Sánchez ifølge den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet CIS kunne se frem til et nyvalg med sindsro.
Her vil PSOE gå yderligere frem til 30,7 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag, mens Ciudadanos vil få 12,5 procent og PP 10,7 procent.
Ude på yderlighederne beholder Podemos sine 7,9 procent fra valget i april og Vox sine 4 procent.
I følge CIS-analysen er borgernes mistillid og bekymring for politik, partier og politikere generelt eskaleret til et historisk maksimum siden 1985 og nævnes som et af landets tre vigtigste problemer blandt 32,1% af spanierne - en stigning på 4 procentpoint i den seneste måned.
Forståeligt nok da et nyvalg jo ikke vil ændre på partiernes holdninger til ikke at respektere vælgernes stemmer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.