Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Knald på lyntoget

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 12/09/2019 - 11:02

Fly & trafik

REJSE: Det bliver ikke vanskeligt at få øje på de nye rappe tog, der suser rundt i landet fra næste år.

Spaniens nye lavpris-lyntog får én over hatten med farvepenslen! 

Denne nyeste togmodel, der lige nu bliver færdiggjort på værksteder i Toledo, Málaga og Valladolid, bliver officielt præsenteret til oktober.

Planen er, at de skal kører rundt i landet fra påske 2020, og det bliver bestemt ikke vanskeligt at se forskel på lavprislyntogene og så de almindelige lyntog.

De spanske jernbaner, RENFE, har nemlig besluttet at give sin nye satsning et ret iøjnefaldende look.

Fotos af de første modeller, der lige nu testes på skinnerne, blev offentliggjort i El País onsdag. Og her kan man altså se, at der er skruet op for makeuppen! Togene er totalt lilla med en sølvstrimmel, der løber langs taget, og dørene er bestemt også til at få øje på:

Dørene er malet i skrig-orange, så de bliver nok ikke vanskelige at finde...

Den flotte lilla farve er faktisk RENFEs officielle logofarve, men de nuværende lyntog har kun en lille stribe, mens grundfarven er hvid:

Det nuværende design er noget mere afdæmpet

Der er endnu ikke kommer noget frem om, hvilken pensel der bliver brugt inde i togvognene.

25 procent billigere

RENFE annoncerede tilbage i februar 2018, at det nye ‘EVA’-lavprislyntog skal få flere spaniere væk fra bilerne og ind i togvognene. Især også den yngre generation skal over på skinnerne.

Den første EVA-rute bliver mellem Madrid og Barcelona, ​​hvor fem tog kører hver vej hver dag.

Det bliver mindst 25 procent billigere at køre med EVA frem for AVE mellem Madrid og Barcelona.

Den nuværende AVE-service klarer de 621 kilometer mellem Madrid og Barcelona på under tre timer og kører på visse strækninger med over 310 km/t.

Ruten blev indviet i 2008 og konkurrerer med indenrigsflyvninger mellem de to byer, men en billet til lyntoget koster i gennemsnit 98 euro hver vej, med mindre man er tidligt ude og booker på forhånd.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.