Far går amok, da pædofil kommer tilbage efter mere
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 23/01/2015 - 12:12
Krimi og katastrofe
KRIMI: Det er de færreste voldsforbrydelser, man kan sympatisere med. Denne her uhyggelige sag er undtagelsen.
En far fra Lorca, Murcia, har overfaldet og knivstukket sin 11-årige datters voldtægtsmand onsdag morgen, så han måtte hastes til hospitalet og var i livsfare, lyder det fra Policía Nacional.
Barnets forældre, begge af ecuadoriansk oprindelse, havde forladt hjemmet for at tage på arbejde tirsdag. De tog af sted en halv time før deres datter skulle af sted til skolen, og det udnyttede voldtægstmanden. Den tiltalte er af samme nationalitet og lokkede pigen til at lukke sig ind.
Han påstod, at han var en ven af familien, og at hendes forældre havde sendt han for at se efter datteren, mens hendes forældre var på arbejde, og indtil hun tog i skole. Den 36-årige mand voldtog den 11-årige skolepige og forlod så boligen igen.
Kom tilbage efter mere
Næste dag vendte han tilbage ved samme tid i den tro, at forældrene igen ville være ude af huset og med hensigten at gentage voldtægten, men forældrene var i dén grad hjemme, og datteren havde fortalt, hvad der var sket.
Da manden ankom, var faderen mere end klar til at byde ham velkommen. Han kastede sig over ham i et anfald af raseri og bevæbnet med en kniv.
Mens den mistænkte voldtægtsforbryder blev behandlet på hospitalet, gik Policía Nacional i gang med at undersøge hændelsen. Den 11-åriges far er ikke blevet anholdt endnu.
Da nyheden slap ud, fik det et andet offer til at stå frem. En ni-årig pige kunne straks udpege manden som den samme voldtægtsmand, der havde overfaldet hende i november, også i Lorca.
Hun fortæller, at manden gik hen til hende nær skoleporten. Han hævdede at være ven med en af hendes lærere og tog hende med til en park i nærheden.
Her gik han til angreb på den ni-årige, der også er af ecuadoriansk oprindelse, men det lykkedes hende at sno sig fri, før manden kunne voldtage hende, og hun spænede væk, mans hun skreg på hjælp.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.