Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kom nu!

Skrevet af Pia Bruun, tir, 27/09/2016 - 11:59

Sundhed & sygdom

SUNDHED: Trist at dø på grund af lidt marv, som helt sikkert bare går rundt “derude”. Hvem ved - det kunne jo være dig i morgen.

20-årig læukemi-ramte Pablo Ráez fra Marbella giver ikke op. Han har for noget tid siden sat alt ind på at fremskaffe én million organdonorer i Spanien.

Der havde dog været stille fra ham på de sociale medier siden sidste onsdag, men det var fordi, han havde været indlagt. Da han blev udskrevet fra sygehuset i Málaga efter 63 dages indlæggelse, kom der endelige lyd fra ham.

Den nye besked var en opfordring til læsere og alle andre om at hjælpe med at forbedre knoglemarvsdonation og dermed chancerne for at redde liv.

Trist at dø

- Det ville være så trist at dø, fordi der ikke er en donor, når vi nu har alle har en mulighed for at hjælpe mig og alle de mennesker, der har brug for en knoglemarvstransplantation. Og for dig, kære læser, kan behovet også opstå på et tidspunkt. Så det er i alles interesse at blive donor og dermed forbedre chancerne for liv, skriver Pablo Ráez.

For første gang i lang tid, siden den unge mand har kæmpet mod leukæmi, har han taget et foto af sig selv derhjemme.

Han gør det for at vise virkningerne af de behandlinger, han har fået i de seneste to måneder.

- Jeg har prøvet at finde et billede, der viser, hvor brugt min krop er, siger han og fortsætter:

- Hvorfor gør jeg det her? Fordi jeg igen har været døden nær og stadig har lang vej.

Ud til de unge

Som i sine tidligere meddelelser opfordrer Pablo Ráez alle, der er i den mindste tvivl om donation, til at blive informeret.

Han peger på vigtigheden af, at budskabet kommer ud til de unge.

- Hvis du stadig er usikker på, hvordan du gør det, så brug Google, fortsætter han.

- Det er rigtigt, at min kampagne har haft stor indflydelse gennem tv og nyhedsmedier, men jeg tror ikke at de er nået ud til mit vigtigste mål; unge mellem 18 og 40 år.

Ráez konkluderer, at de unge færdes mere i de sociale netværk, og at det er vigtigt, at dette budskab når helt ud til denne aldersgruppe.

- Hjælp mig med at få denne oplysning ud til en million potentielle donorer i vores land. Lad os vise vores solidaritet gennem en enkel gestus. Mange tak, slutter Ráez.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.