Kommer lynet til dig?
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 08/01/2015 - 01:00
Fly & trafik
TRAFIK: Spanien har store rejseplaner for 2015 - vi skal frem og tilbage, og det skal dæleme gå stærkt.
Otte spanske provinshovedstæder kan se frem til at blive forbundet med det spanske højhastighedstognetværk i år, hvor landet også forbereder sig på folketingsvalg.
Ministeriet for Offentlige Arbejder planlægger at tilføje omkring 1.000 kilometer til landets AVE-netværk i 2015.
Dermed bliver byerne Zamora, León, Palencia og Burgos tilsluttet systemet i nord. I øst bliver Valencia knyttet til Castellón mens Alicante og Murcia også kommer med i højhastighedsfesten.
I syd bliver ruten fra Sevilla til Cadiz afsluttet, mens AVE-togene også endelig kommer til Granada.
Salamanca bliver også tilføjet netværket, selv om togene ikke kommer til at køre med speederen i bund, der ellers kan præstere en hastighed på 300 kilometer i timen. De galiciske byer Pontevedra og Vigo får også AVE-stationer i 2015.
Yderligere med i klubben er byerne Palencia og Badajoz i Vestspanien, som kommer til at køre via byerne Cáceres og Mérida.
Ikke gratis
De storstilede planer er ikke gratis. Samlet set kommer det til at koste 3,56 milliarder euro.
Højhastighedstognettet blev indviet i 1992, hvor den første rute gik mellem Madrid og Sevilla og har lige siden skåret adskillige timer i rejsetiden rundt omkring i landet.
I dag rejser flere mennesker med tog end fly i Spanien og udgifterne på tognetværket i 2015 er da også det dobbelte af, hvad man planlægger at bruge på motorvejene.
Kan måske også interessere dig
Det nye nationale rejsekort
Her er alt, hvad du skal vide om den ny flade takst på transport.
Spaniens gastronomiske skatkammer er netop blevet udvidet
VIDEO: Nye Michelin-stjerner er i guiden for 2026, så det er med at booke nu.
“Der er ikke noget større held end at have hinanden”
VIDEOER: Et eventyr hjælper med, at spliden glemmes for en stund overalt i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















