Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kongekirurg svinger tryllestaven

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 15/01/2019 - 10:22

Sundhed & sygdom

SUNDHED & SYGDOM: Lille dreng fik tæerne alvorligt i klemme i en forlystelse, men mirakelmager redder dagen - igen.

Det er så skægt og festligt med ting, der snurrer rundt og giver kilden i maven, men hvis glædeshylene pludselig erstattes af smertenskrig slutter festen. 

Ikke mindst for småbørnsforældre.

Det skete for et forældrepar, der havde deres fireårige med til en byfest i Valencia. Han havde det sjovt på en forlystelse med forskydelig trin, men så kom hans fod med de små tæer i klemme mellem to af de bevægelige trin. 

Drengen skreg, og flere mennesket styrtede til hjælp. De prøvede at få den skrækslagne lille dreng fri med en skruetrækker, mens andre ringede til politiet.

Drengen kom til sidst fri, men to af hans tæer var næsten helt knust og hang dårligt ved foden længere. Faren hastede ham til hospitalet i en bil.

Det skriver Abc.es

Helt med nå og tråd

Og som et ufatteligt held i uheld ville skæbnen, at den valencianske mirakelkirurg Doktor Pedro Cavadas trådte til. Han fik det, der kunne reddes af knægtens tæer, sat fast på foden igen. 

Ikke med et trylleslag, men efter timers arbejde med at forbinde småbitte blodårer og rekonstruere sener. Teamet på Hospital de Manises havde uden tvivl sved på panden.

Cavadas er kendt for at udføre ufattelige kunststykker på områder, hvor en ulykke engang betød amputation og et liv som handicappet.

El País skriver, hvordan har har genskabt en kvindes ansigt og sat en dreng sammen, som næsten var revet i to dele. Spanien i Dag har også tidligere bragt artikler om hans næsten mirakuløse genskabninger eller redninger af tab eller vansiringer.

Læs mere her og her

Mesterkirurgen er kendt langt ud over Spaniens grænser. Hans enestående dygtige  fingerfærdighed er kommet mange til gode, og den må man tage hatten af for. Og den lille dreng har igen ti tæer.

Ulykken skete en lørdag, og efter politiets teknikere havde tjekket og vurderet forlystelsen var okay, blev den genåbnet dagen efter. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.