Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kongelig hygge i storbyen

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 07/12/2015 - 11:30

Kendte & kongelige

KENDTE & KONGELIGE: Regentparret og prinsesserne har rigtigt hygget sig i den forlængede weekend med bif-tur i Madrid.

Helligdagen tirsdag den 8. december giver spanierne mulighed for at hygge sig lidt ekstra. Mens nogle udnytter muligheden til at rejse væk, foretrækker andre at blive hjemme og dovne den med familien.

Husk at like vores facebook-side

Og netop sidstnævnte er tilfældet med Kong Felipe og Dronning Letizia. Det skriver hola.com

Don Felipe og Doña Letizia har nydt weekenden på en af kongens yndlings-fritidsbeskæftigelser: En tur i biografen.

Mens kongen nogle gange foretrækker at bruge lidt tid alene i biografen, hvor han som regel ser originalversionen med spanske undertekster, valgte han lørdag en dag med sine døtre, Prinsesse Leonor og Infanta Sofia og sin hustru.

Intet ståhej

I biografen var også studieværten Pedro Ruiz, som ikke tøvede med at sige goddag til den kongelige familie, og han var heller ikke sen til at blære sig lidt på de sociale netværk om mødet, hvor han fremhæver den naturlighed, som hele familien udstråler:

"...Regentparret kom ind i biografen i går sammen med døtrene. De var som en familie. Intet ståhej. Vi hilste og snakkede i et par minutter. De var helt nede på jorden. Og pigerne er også helt naturlige. To piger og deres forældre hilser på en bekendt - simpelthen."

Dagen efter blev Kong Felipe og Dronning Letizia spottet i Madrids bymidte, hvor de bare gik helt fredeligt og hyggede sig.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.