Kongelig pengevask?
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 06/03/2020 - 12:10
Kendte & kongelige
KENDTE & KONGELIGE: Spaniens tidligere regent, Kong Juan Carlos, er igen i vælten. Noget tyder nemlig på, han har overført en solid sjat “lommepenge” i form af 65 millioner euro til sin dansk-tyske veninde.
Partiet Unidas Podemos arbejder på at få en undersøgelseskommission stablet på benene, der skal se Kong Juan Carlos efter i sømmene.
Det skriver nyhedsbureauet EFE i en pressemeddelelse.
Sagen er kommet frem efter anklagemyndigheden i Geneve lige nu undersøger millioner af euro, som Spanien tidligere regent har sendt til sin veninde dansk-tyske Corinna zu Sayn-Wittgenstein med det borgerlige navn Corinna Larsen. Læs mere om hende her
Talsmanden for Unidas Podemos i kongressen, Pablo Echenique, forklarer i en video på Twitter, at hans gruppe ønsker at få alt frem i lyset med efterforskningen af Don Juan, og at han er i dialog med "de andre grupper", for at få orden på det hele.
Kong Juan Carlos risikerer både retsforfølgelse og altså en parlamentarisk undersøgelseskommission for mistanke om hvidvaskning.
Juan Carlos er stadig konge, men siden han abdicerede den 19. juni 2014, er han altså ikke længere regent og er dermed ikke immun og kan blive beordret i retten.
Fik penge som tak
Corinna har indrømmet under en høringen, at hun tilbage i 2012 fik 65 millioner euro fra Juan Carlos som tak for at være ved hans side i en svær tid.
“Lommepengene” blev overført til hende i kølvandet på den famøse elefantjagt til Botswana, som i alvorlig grad satte kongen i et dårligt lys og nok i sidste ende var dråben, der tvang ham til at abdicere. Læs mere her
Anklagerne går på, at pengene skulle være en del af i alt 100 millioner euro, Juan Carlos sendte i skattely i 2008.
Nu undersøges sagen af den schweiziske anklagemyndighed, og flere partier i parlamentet har nu også fattet interesse.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.