Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kongen beder socialist om at danne regering

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 03/02/2016 - 11:07

Samfund og Politik

POLITIK: Partilederne har alle været forbi Kong Felipe for anden gang, og nu ligger initiativet hos socialisterne.

Generelsekretæren i PSOE, Pedro Sánchez, er blevet bedt om at forsøge at danne regering af Kong Felipe.

Efter det står klart, at den fungerende premierminister, Mariano Rajoy, ikke kan samle et flertal i Kongressen, er turen nu gået videre.

Meget tyder dog på, at det heller ikke vil lykkes for Pedro Sánchez at danne regering. Han har bedt Kongressens formand, Patxi López, om en måned til forhandlingerne. Lykkes det ikke, skal spanierne til valg igen.

Ny politisk virkelighed

Spanierne har sammensat en markant anderledes kongres end tidligere, hvor socialisterne eller de konservative har domineret.

Nu er der fire store partier, nemlig konservative Partido Popular, socialitiske PSOE, det nye midterparti Ciudadanos og det nye protestparti Podemos. Desuden er der en række mindre partier, der hovedsageligt består af baskiske og catalanske seperatister.

Sánchez' muligheder

Hvis Pedro Sánchez skal samle et flertal, har han følgende muligheder:

  • Samarbejde med Partido Popular
  • Samarbejde med Ciudadanos og Podemos
  • Samarbejde med Podemos og de små separatistiske partier

I øjeblikket er ingen af delene realistiske. Sánchez har selv kategorisk afvist at samarbejde med Partido Popular.

Mulighed nummer to duer ikke, da Ciudadanos og Podemos ikke kan finde fælles fodslag.

Trejde mulighed duer heller ikke, fordi Podemos støtter separatisternes krav om en folkeafstemning om uafhængighed i Catalonien – og det vil PSOE ikke være med til.

Dermed virker et nyvalg som det mest sandsynlige lige nu.  

Kommentarer

PSOE socialistisk??

Kære Renato Docampo,

Om PSOE er socialistisk, afhænger selvfølgelig af, hvem man spørger. Da partiets officielle navn er 'Partido Socialista Obrero Español', direkte oversat det spanske socialistiske arbejderparti, mener vi, at det godt kan kaldes socialistisk. Også selvom det måske minder mere om socialdemokratiet, hvis man tager de danske briller på.

Mvh

Simon 

 

 

 

Renato: Det er da det bedste alternativ, eller hvad mener du? Lokalpolitisk er PSOE helt klart socialistiske.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.