Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kongen går fri

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 11/03/2020 - 10:58

Kendte & kongelige

KONGELIGE: Spaniens parlament udelukker at landets tidligere regent, Kong Juan Carlos, skal ses efter i sømmene for hvidvaskning af penge.

Spanske Kong Juan Carlos I er kendt som lidt af en levemand, og der har altid rumsteret rygter om, at han også nyder kvindeligt selskab udover sin Dronning Sofia. 

Blandt andet har der i årevis floreret hårdnakkede rygter om forholdet til hans veninde, den dansk-tyske Corinna zu Sayn-Wittgenstein, og for nylig kom det også frem, at han angiveligt skulle have sendt hende en lille venskabelig gave i for af 65 millioner euro, der måske/måske ikke stammer fra en kongelig skattelykonto.

Sagen undersøges lige nu i Geneve, og dén ville spanske politikere gerne hoppe med på. Læs mere her

Men tirsdag besluttede det spanske parlament, at det ikke kommer til at ske. Man vil ikke oprettelse af en undersøgelseskommission mod Don Juan for hvidvaskning af penge, selvom den schweiziske undersøgelse efter sigende vil fortsætte.

For en uge siden rapporterede Tribune de Geneve, at Juan Carlos i 2008 modtog 88 millioner euro fra den saudiske konge Abdallah via den schweiziske konto på en konto i Panama. Det mistænkes, at 65 millioner til Corinna stammer derfra.

82-årige Juan Carlos mistede sin immunitet mod retsforfølgelse, efter at han i 2014 abdicerede og overdrog tronen til sin søn, Felipe.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.