Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kongen på banen igen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 05/09/2016 - 10:18

Kendte & kongelige Samfund og Politik

POLITIK: Kongressens præsident, Ana Pastor, er i dag i audiens hos Kong Felipe. Hvad vil der ske?

I dag er Kongressens præsident på besøg hos Kong Felipe. Formålet er at analysere, hvilke skridt der er mulige, efter Mariano Rajoy blev stemt ned.

Læs mere om afstemningen her

Det vil blandt andet blive drøftet, hvornår det vil være passende, at Kongen igen indkalder partilederne til en ny runde for at kunne pege på en ny kandidat til at blive indsat som regeringsleder. Der er ikke noget til hinder for, at det igen kan blive Mariano Rajoy.

Iagttagere peger på, at Kongen vil vente med denne runde til efter valgene den 25. september i Baskerlandet og Galicien. Der ventes et kommuniké fra Kongehuset efter mødet med Ana Pastor.

Efter Pedro Sánchez mislykkede forsøg på at bliver regeringsleder i foråret valgte Kong Felipe da også at give partierne god tid til at forsøge en aftale.

På det tidspunkt kunne Felipe alene konstatere, at det ikke var lykkes for partierne at komme overens.

Ukendt ferie

Audiensen i dag kommer efter en måned, hvor kongefamilien ikke har haft en eneste officiel forpligtelse.

Kongehuset har ikke officielt informeret om kongefamiliens ferie. Det formodes dog, at der har været ophold i Palacio de Marivent de Palma på Mallorca, ligesom der spekuleres i et luksus-kryds i Kroatien.

Kongefamilien var ikke til stede under OL i Rio de Janeiro.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.