Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ignorerer flertal

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 14/03/2016 - 10:25

Samfund og Politik

POLITIK: Rajoy støtter EUs flygtningeaftale på trods af, at størstedelen af den spanske kongres er imod og kalder den ulovlig.

For en uge siden viste premierminister Mariano Rajoy sin støtte til EU's nye flygtningeaftale med Tyrkiet om at udvise flygtninge. 

Denne artikel er blevet opdateret.

Men som om PP-formanden ikke var i nok modvind i forvejen, står hans beslutning om at underskrive aftalen i klar kontrast til hele 227 ud af 350 repræsentanter i den spanske kongres, der stemte imod i slutningen af sidste uge.

Det skriver El País.

Afviser at forklare sig

Rajoy har nægtet at forklare sig foran sin kolleger i kongressen og blive enige om en fælles spansk opfattelse af flygtningekrisen.

I stedet vil han sende en sekretær, fordi han ikke mener, at en fungerende regering ikke er underlagt parlamentarisk kontrol.

Siden valget den 20. december har Spanien ikke været i stand til at danne regering. Både Rajoy og PSOE's leder, Pedro Sánchez, er mislykkedes i deres forsøg, og det ligner mest af alt et nyvalg i juni.

Det er første gang nogensinde, at et klart flertal i den spanske kongres stemmer imod en EU-aftale.

”På grænsen til ulovlig”

Sánchez har kaldt aftalen for 'umoralsk' og 'på grænsen til ulovlig'.

- Vi har en uge til at ændre aftalen. Det Europæiske Råd kan ikke acceptere denne her pagt af skam, sagde han.

Mødet i Det Europæiske Råd som Sánchez refererer, finder sted den 17. og 18. marts, hvor Rajoy endeligt vil acceptere aftalen på vegne af Spanien.

Medmindre han kan omvendes inden da.

Det ser dog næsten umuligt ud, da Rajoy ifølge planen ikke vil vise sig i kongressen før mødet.

Oppositionen fremhæver, at Rajoy på ingen måde har ret til at tage til mødet uden at have nået til en national enighed.

Vil forhandle

Nu har regeringens næstformand, Soraya Sáenz de Santamaría, dog åbnet op for at den fungerende regeringen vil søge politisk enighed, før den tager endelig stilling.

Derfor er det ikke længere sikkert, at Rajoy fortsat vil bakke op om flygtninngeaftalen, han underskrev på topmødet den 7. marts.

Planen indebærer, at alle immigranter, der illegalt kommer ind i Europa gennem Tyrkiet herunder syrere og andre flygtninge, skal sendes tilbage igen på EU's regning, 'hvis de ikke har behov for international beskyttelse'.

Det fremgik af konklusionen ved topmødet.

"Skammer sig over EU"

Skulle PP og Rajoy ikke ændre sin holdning, vil det blot sætte endnu mere gang i kritikerne.

Ifølge dem indeholder aftalen fremtidige budgetforøgelser og politiske beslutninger, der ikke er inden for Rajoys politiske mandat.

Podemos' leder, Pablo Iglessia, skrev på Twitter, at han ”skammer sig over et EU, der systematisk bryder menneskerettighederne.”

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.