Økonomisk vækst rykker endnu mere
Skrevet af Pia Bruun, fre, 26/06/2015 - 11:03
Penge & Forbrug
ØKONOMI: Nationalbankens direktør har grund til at smile, for fremtiden ser slet ikke så sort ud.
Spaniens Premierminister Mariano Rajoy får stærk støtte af et økonomisk opsving, mens han forbereder sig på det forestående parlamentsvalg til efteråret.
Spaniens Nationalbank har opjusteret sin vækstprognose for 2015 til 3,1 procent. Det sagde nationalbankdirektør Luis María Linde i en tale til Kongressen.
Dermed ligger nationalbanken så samme optimistiske linje som Verdensbanken, IMF, og to decimaler mere end regeringens egne forudsigelser på 2,9 procent.
Det skriver La Expansión.
Drevet frem af privatforbrug
De optimistiske prognoser kommer på et heldigt tidspunkt for Spaniens konservative regering, der er ramt af stigende upopularitet på grund af økonomiske stramninger, arbejdsmarkedsreformer og et utal af korruptionsskandaler.
Spanien kom officielt ud af en langvarig recession i slutningen af 2013, og økonomien voksede sidste år med 1,4 procent takket været en lettere stigning i privatforbruget og investeringerne.
Linde informerede parlamentet om de nye prognoser i bankens årsrapport, der blev offentliggjort i går. Rapporten viser, at der i årets andet kvartal har været en økonomisk vækst på en procent.
Vendepunkt sidste år
2014 var første år med vækst siden ejendomsboble brast i 2008, hvilket kastede millioner af mennesker ud i arbejdsløshed.
- De seneste økonomiske tal tyder på, at der er udsigt til en stærk økonomisk vækst, sagde Linde onsdag.
Prognoserne for den økonomiske vækst i Spanien for 2015 ligger markant højere end for de fleste øvrige lande i eurozonen, siger Linde, som forudsiger 2,7 procents vækst i 2016.
Trods en fremgang i den økonomiske vækst forbliver arbejdsløsheden faretruende høj. Den var 23,7 procent ved den seneste opgørelse i årets første kvartal.
Forskellige syn på ledighed
Regeringen understreger dog, at antallet af registrerede arbejdsløse har været faldende i de seneste måneder. I løbet af andet kvartal steg antallet af beskæftigede med 0,9 procent.
Repræsentanter for fagbevægelsen bekræfter, at der er kommet flere i arbejde. Men det er ofte på korte kontrakter, og at det samlede antal arbejdstimer er stadig faldet.
Vidste du?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.